Polsk flag vajer ikke længere ved indgangen til Katyn mindesmærket

Foto: Olek Remesz

Polen/Rusland: Det har skabt stor vrede i Polen, at det polske flag er blevet fjernet fra indgangen til mindesmærket i Katyn for de 25.000 polske officerer, der i 1940 blev myrdet af sovjetiske styrker. Oplysningen herom kommer fra besøgende og fra historikere og bekræftes af Smolensks borgmester Andrei Borisov. Kun det russiske flag vajer nu ved indgangen.

Borgmesteren lægger ikke skjul på, at beslutningen om at fjerne det polske flag skyldes det stærkt forværrede forhold mellem Polen og Rusland. Katyn er et russisk, ikke et polsk mindesmærke, siger han. I 2010 var forholdet mellem Polen og Rusland klart bedre. Fortolkning af historien er nært forbundet med politik. Donald Tusk var dengang ministerpræsident. Sammen med Putin besøgte han mindesmærket i Katyn. Det var ved den lejlighed, et fly med den daværende polske præsident Lech Kaczynski styrtede ned. Kaczynski, hans hustru og over 90 andre passagere omkom. søren.riishøj

Share This