Polsk færgeselskab lancerer ny rute til Sverige

Polen: Det nye færgeselskab POLSCA Baltic Ferries (et partnerskab mellem polske operatører som Polferries og Unity Line) lancerer i 2026 en ny rute mellem Polen og Sverige, mellem Gdansk og Karlshamn.
Ruten forventes at starte første halvdel af 2026 og der planlægges op til 6 afgange om ugen. Sejltiden bliver omkring 13 timer med afgang om aftenen og ankomst næste morgen. Der skal sejle to færger på linjen – én primært til gods og én Ro-Pax-færge (til både biler og passagerer). En officiel kontrakt om ruten er indgået mellem operatøren og havnene i Karlshamn og Gdańsk for mindst tre år.
Indtil denne nye Karlshamn-Gdańsk-rute begynder, tilbyder Polferries allerede forbindelser mellem Gdańsk og Nynäshamn samt Swinoujscie og Ystad. ota
