Polsk ærkebiskop sammenligner abort med nazisme, stramning af abortloven i Polen i sigte
Polen: Abort udført på grund af fosterskader, som i øjeblikket er lovlig i Polen, er det samme som de metoder nazisterne brugte under Anden Verdenskrig. Det mener den polske ærkebiskop og formand for den polske bispekonference, Stanislaw Gadecki ifølge Polsat News.
“Hvis vi fjerner de syge, før de indtræder i denne verden, og bevarer os selv sunde, er det en ren fortsættelse af den eutanasi, der gennemførtes af Hitler, siger Stanislaw Gadecki.
Han mener, at når pro-abort aktivisterne siger, at kvinder har ret til at beslutte over deres egen krop, at deres overbevisning er baseret på en løgn eller i det mindste en halv sandhed, for mens man har ret til at bestemme over sig selv, har man ikke ret til at bestemme for andre, og slet ikke at tage livet af andre.
Alt tyder på, at den polske regering i den kommende tid vil forsøge at stramme den i forvejen ganske stram abortlovgivning i Polen. Viceministerpræsident og minister for videnskab og videregående uddannelse Jarosław Gowin afslørede, at lovforslag om forbud mod abort på grund af fosterskader snart vil blive introduceret til parlamentet. ota