Ad

Polexit” ville være en fejl, siger Polens udenrigsminister

Illustrationsfoto: MOs810

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: I højre-nationale kredse i Polen diskuteres helt åbent emnet ”Polexit”, hvorvidt Polen er bedst tjent med helt at forlade EU. Men det er ikke officiel politik at forlade EU, erklærer udenrigsminister Konrad Szymanski i et interview til ugemagasinet ”Do Rzeczy”(1.2021).

De indrømmelser Polen og Ungarn opnåede under EU’s budgetforhandlinger fjernede de elementer af vilkårlighed, som der var lagt op til. Szymanski tilslutter sig således den forhandlingslinje over for EU, som ministerpræsident Mateusz Morawiecki har stået for. Præsident Andrzej Duda har noget uventet ikke blandet sig i EU-debatten. Hvordan den nye mekanisme om samspillet mellem retssystemer (”rule of law”) og udbetalinger fra EU kommer til at virke i praksis er svært at sige præcist. Vigtigt, siger Szymanski, er at afgørelserne bliver truffet af Kommissionen, ikke af et flertal i Europaparlamentet, hvor liberale, grønne og socialister står for den hårdeste linje. Der vil uundgåeligt opstå konflikter, men det er jo en del af politik, også i EU.

Szymanski forstår godt dem, der er godt trætte af EU og ønsker ”Polexit”. Diskussioner herom skal da heller ikke være et tabu i debatten om EU’s fremtid. EU selv har ikke en klar strategi, ikke ét scenarie for, hvordan destruktive kriser og modsætninger kan imødegås. Men helt at forlade EU løser ikke de grundlæggende problemer, men skaber tværtimod nye. Det er nødvendigt at være med i EU for at få løst gældsproblemet, bekæmpet corona pandemien og migrationskrisen. Men blot at forsvare status quo, sådan som mange i det politiske mainstream ønsker, er en gal vej.

Warszawa skal sende et klart signal om, at tiden er løbet fra de gamle modeller for EU, hvorefter stadig mere føderalisme er eneste vej frem. EU er og bliver en hybrid. Spørgsmålet om immigration eksempelvis skal i hvert fald være et anliggende for de enkelte EU-lande.

Ryszard Legutko, valgt til Europaparlamentet for Lov og Retfærdighedspartiet og formand for gruppen af Europæiske Konservative og Reformatorer (EKR) udtrykker sig noget skarpere end Szymanski. Vi har været vidner til en brutalisering af europæisk politik og et flertalstyranni, mener han. Der er behov for en reel og saglig debat om EU-samarbejdets fremtid. Den skal ”liberale” og ”venstreorienterede” (”lewicowy”) ikke have monopol på. At stemple EU-kritikernee som ”anti-europæiske” er nonsens.

I samme udgave af ”Do Rzeczy” går Tomasz Cukiernik videre og diskuterer uden forbehold ”Polexit” scenariet. Den debat har været ført i de seneste udgaver af ”Do Rzeczy” og med Cukiernik i forreste række. EU i dag er kendetegnet ved en kolonial tænkemåde, siger Cukiernik. De der ikke støtter det liberale ”mainstream” i Bruxelles, betragtes som ”uciviliserede” og marginaliseres. Dobbeltstandarder finder vi i stort tal. Hvad der er muligt og tilladt for Tyskland og Frankrig er ikke tilladt for Polen og Ungarn. Frankrig bryder rask væk EU’s krav til medlemslandenes budgetunderskud, ”rule of law” brydes ofte i Frankrig, nationalistiske marcher i Polen bliver kritiseret, men ikke når de finder sted i Ukraine. Og nationalisme i Albanien accepteres, blot den er rettet mod Serbien. Derfor, siger Cukiernik, bør Polen udarbejde konkrete planer og scenarier for et muligt ”Polexit.

Han foreslår en tosidet frihandelsaftale mellem Polen og EU, videreudvikling af tre-hav samarbejdet mellem landene fra Østersøen ned til Adriaterhavet og Sortehavet samt en aktiv polsk deltagelse i den nye asiatiske frihandelszone, hvor 15 lande er med, herunder Kina, New Zealand, Australien, Japan og Sydkorea. Fysisk afstand spiller i dag ikke den store rolle. Ungarn har klogt valgt en strategi for større ”åbning mod øst”, over mod det euro-asiske superkontinent.

Et polsk EU-exit vil godt nok betyde færre penge fra EU, men også færre udgifter, da Polen vil undgå skadelige euroreguleringer og selv kan bestemme over arbejdskraft og minimumslønningerne. Alle EU-lande varetager deres egne nationale interesser, men nogle, frem for alt landene i det ”gamle Europa har langt bedre muligheder end landene i det ”ny” Europa for at gøre det i praksis. Jaroslaw Kaczynski, formand for Lov og Retfærdighedspartiet taler ikke for ”Polexit”, men har ikke desto mindre udtalt sig skarpt om EU. I et interview i oktober 2020 refereret af Balkan-tænketanken BIRN (21-12.2020) kaldte han EU værre end Sovjetunionen. Under kommunismen, sagde han, var Polen trods alt delvist uafhængigt, mens EU i dag vil fjerne af polsk uafhængighed og ”kolonisere” landet. Som sagt, Cukierniks hårde linje og satsning på ”Polexit” er ikke den officielle polsk politik.