Polens udenrigspolitik stritter i alle retninger

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Polen har en udenrigspolitik, der mest af alt er et “janushoved”, dvs. går i flere retninger på samme tid, er inkonsekvent og modstridende. Det gælder i særdeleshed politikken over for Ukraine, Rusland og EU, fastslår en analyse i mediet Responsible Statecraft.

Polen handlede humanitært og forstående over for Ukraine lige efter den russiske invasion i februar 2022, skaffede husly for ikke mindre end 1.6 mio. ukrainske flygtninge, hvoraf den ene million stadig opholder sig i Polen. At linjen over for Rusland har været og er benhård, skal et meget langt stykke forklares ud fra historien. Polakkerne har ikke glemt Hitler-Ribbentrop pagten fra 1939 og den Røde Hær’s fremmarch i Polen i 1945.

Polen’s kontroversielle udenrigsminister Radoslaw Sikorski har gentage gange, i god overensstemmelse med den danske regering, meldt ud, at kun militær styrke tæller i forholdet til Rusland. I sin tid betegnede han ligefrem Nord Stream gasledningen mellem Tyskland og Rusland som en ny Hitler-Stalin pagt” og takkede på de sociale medier dem, der sprængte ledningen i luften. Ungarn’s og Slovakiet’s linje fordømmes på det kraftigste. Visegrad-samarbejdet halter. Men Polen agter ikke at sende tropper til Ukraine og vil heller ikke deltage i en EU/NATO “reassurance force”, skulle en sådan mod forventning komme på tale efter indgåelse af fred eller snarere våbentilstand, dvs. ikke-krig i Ukraine.

Årsagen er igen historisk. Polakkerne har bestemt heller ikke glemt de massakrer, som ukrainske højremilitser (UIA) udførte I Volyn i det vestlige Ukraine i 1943, og som kostede op mod 100.000 polakker livet. “Bandarister”, opkaldt efter højremilitslederen Stefan Bandera, er stadig aktive på den ukrainske højrefløj. Polen’s præsident Karol Nawrocki vil derfor gøre det strafbart at dyrke “bandarite” symboler i Polen. 

Meningsmålinger i Polen viser da også udbredt modstand mod optagelse af Ukraine i EU og NATO. 35 pct. er for, men 42 pct. imod. Modstanden mod Ukraine’s optagelse i EU har også økonomiske årsager. Som det er nu, er Polen det land, der får flest penge udbetalt fra EU, og iflg. fremskrivninger for hele perioden 2028-2034 vil Polen modtage ikke mindre end 1233 mia. euro. De yderst favorable vilkår vil ikke kunne opretholdes den dag Ukraine og for den sags skyld fattige Balkan-lande optages i EU. Polske og slovakiske bønder har protesteret mod de handelsfordele, Ukraine allerede har fået fra EU.

Polen har under Donald Tusk’s regering også haft problemer med Tyskland pga. den skærpede tyske grænsekontrol og senest, at den polske regering nægter at udlevere en fængslet ukrainsk statsborger, som er mistænkt for at have taget del i sabotagen af Nord Stream 2. Ja, Polens premierminister Donald Tusk har gentaget, at sprængningen var en god handling. Kort sagt, Polen er et nøgleland i EU og i NATO, men også et problembarn.