Polens uafhængighedsdag med Pilsudski i fokus

Den forsamlede mængde, som hilser Piłsudski. Foto: Michael Hardenfelt

Af Michael Hardenfelt

Polen: Det er i dag Polens uafhængighedsdag. Den fejres på forskellige måder forskellige steder og af forskellige grupperinger. I Żyrardów udenfor Warszawa er man begyndt dagen med at afsløre en statue af den polske frihedshelt, Piłsudski. Her stod tidligere en statue af en politisk ukorrekt modstandsorganisation fra 2. Verdenskrig, og den er – betalt af Indenrigsministeriet – nu udskiftet med noget, som kan bifaldes af hele det politiske spektrum.

Piłsudski er kult i Polen. Han er gjort til den store polak, som bragte friheden til Polen. Selv folk, som sikkert er dybt uenige med Piłsudskis grundsyn, identificerer sig i dag med ham. Og manden selv har været død i mange år, så man kan tage ham til indtægt for lidt af hvert.

Piłsudski var oprindelig socialist, men dog nok mest fordi han så det som en metode til uafhængighed eller autonomi. For mange, mange år siden gik jeg på en sprogkursus på Universitetet i Krakow. Her var der også et kort historiekursus, og vores lærer underviste os i Piłsudskis gerninger. Her fik vi at vide, at Piłsudski var en stor demokrat, som indførte en hypermoderne grundlov med stemmeret for kvinder. Næste time fik vi at vide, at Piłsudski i 1926 gennemførte en militærkup, og herefter var den ”stærke mand” i Polen resten af sin levetid. Jeg rakte en finger i vejret og spurgte forsigtigt historielæreren, om han ikke den foregående time havde forklaret, at Piłsudski var en stor demokrat. Historielæreren kiggede tørt på mig og svarede: ”Jo, men han skiftede mening.”

Det var en brutal tid med diktatorer som Stalin, Hitler og Mussolini. Polen var langt fra at blive en totalitær stat som Tyskland, Italien eller Sovjetunionen, men fra 1926 og frem til udbruddet af 2. Verdenskrig var landet et autoritært kvasidemokrati. På det andet billede ses hæren og den forsamlede mængde, som hilser Piłsudski.

Share This