Polens regerende parti efter parlamentsvalget: Vi sejrede men havde fortjent mere

  Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Alliancen Forenet Højre med Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) i spidsen fik ved valget forrige søndag rekordstor vælgeropbakning, 8 mio. stemmer, knap 44 pct. af vælgerne. Og Lov og Retfærdighedspartiet sejrede i 14 ud af 16 regioner (”woiwod´s”). Var det en valgsucces? Umiddelbart ja. Men regeringens flertal i parlamentet er skrumpet ind på trods af vælgerfremgangen.

Et flertal kræver 231 pladser i parlamentet, Lov og Retfærdighedspartiet fik denne gang 235.  Årsagen hertil er enkel, stemmespildet blev reduceret til et minimum. Til stor irritation for regeringen fik også det stærkt højre-populistiske ”Konventet” pladser i parlamentet. PiS mistede desuden flertallet i Senatet. Senatet har godt nok ikke samme magt som Sejmen (”underhuset”), men lovgivningsprocessen kan blive forsinket, for  Senatet kan stille ændringsforslag og har også en vis magt, når det gælder vigtige personudnævnelser.

Fire uafhængige er tungen på vægtskålen. De tre er erklærede modstandere af den nuværende regering. Regeringen får således slet ikke samme hegemonisk magt som Fidesz i Ungarn. ”Vi opnåede meget, men havde fortjent mere”, lød det på valgaftenen. Champagneflasker blev ikke åbnet. Der er langt til det flertal, der skal til for at ændre grundloven, hertil kræves 307 mandater.

For oppositionen var valget ikke et gennembrud. Borgerkoalitionen ledet af Borgerplatformen fik godt 27 pct. af stemmerne, Blokken af tre venstrepartier godt 12 pct. og Bondepartiet (sammen med Kukuz-15) 8-9 pct. Der er skabt håb om forandring, men heller ikke mere. Sammenlagt opnåede Borgerkomiteen, SLDs alliance med Razem og Wiosna og Bondepartiet/Kukiz-15 ved valget 1 mio. flere stemmer end Forenet Højre med Lov og Retfærdighedspartiet i spidsen. At Forenet Højre alligevel fik flertal i Sejmen skyldtes valgsystemet, der favoriserer store partier. Valgdeltagelsen var på godt 61 pct., det højeste siden 1989.

Valganalyser viser, at Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) stadig primært repræsenterer vælgere bosiddende uden for de største byer, og derudover mindre velhavende og lavere uddannede polakker og de ældre. Jaroslaw Kaczynski og hans parti var ved valget i alliance med Zbigniew Ziobros og Jaroslaw Gowin’s partier. Af de to havde Ziobros mest grund til at være tilfreds med valgresultatet. Gowin’s parti klarede sig mindre godt. Gowin selv mener, at Forenet Højre burde have opnået mere.

Centrumorienterede vælgere søgte over til Bondepartiet PSL, radikalt indstillede gik over til Konventet. Den ny regering vil formentlig kunne tiltræde i løbet af nogle uger. Forhandlingerne herom i PiS-partihovedkvarteret, kaldt ”Nowogrodzka” efter gaden hvor det hører til, er allerede i fuld gang. Lov og Retfærdighedspartiet står over for svære valg. Skal reformerne i illiberal retning fortsætte, fx når det gælder medier og retsforhold, eller skal der lægges en mere blød linje for at undgå konfrontationer med EU. EU skal jo inden for kort tid fastlægge budgettet fra 2021.

Borgerplatformen, det ledende parti inden for Borgerkomiteen (KO) går en svær tid i møde. Inden for kort tid skal der vælges ny ledelse og også et nyt program. I forhold til valget for fire år siden tabte partiet stemmer. Det store spørgsmål er, om Grzegorz Schetyna fortsætter som partiformand. Kort før valget trak han sig som kandidat til posten som ministerpræsident i erkendelse af, at han trak for få stemmer. Ny kandidat blev Malgorza Kidawa-Blonska. Om hun ønsker at være ny formand er usikkert. Måske satser hun på præsidentvalget næste år.

Men her er andre kandidater i spil, eksempelvis Warszawa’s nye borgmester Rafal Trzaskowski, tidligere udenrigsminister Radoslaw Sikorski og måske den snart tidligere EU-præsident Donald Tusk. For få dage siden hold Schetyna møde med Tusk i Bruxelles. Måske Tusk satser på en videre karriere i EU-systemet, måske som formand for de europæiske kristelig-demokrater (EPP), der snart skal holde møde i Zagreb.

Venstreblokken, bestående af partierne SLD, ”Razem” (”Sammen”) og ”Wiosna” (”Forår”) genvandt helt som ventet repræsentationen i parlamentet. Resultatet var tilfredsstillende, måske lidt under det forventede. Spørgsmålet er, om de tre partier vil optræde i fællesskab eller blive delt i tre.  Mest taler for det sidste. Samarbejdet ved valget var taktisk, møntet på at klare spærregrænsen.  SLD appellerer til de ældre, Razem til de mere radikale socialistisk indstillede og Wiosna til de unge og ”moderne” i byerne. Under valgkampen slog de tre partier hver på deres måde på emner som kvinderettigheder, flere rettigheder for seksuelle mindretal (LBGT), alle tre partier lovede flere og billigere boliger og krævede større adskillelse af stat og kirke, kort sagt et mere sekulariseret Polen. 

PSLs leder Kosiniak-Kamysz var den partileder, der iflg. mange klarede sig bedst i valgkampen rent mediemæssigt. Alliancen med det mindre og stærkt kriseramte Kukiz-15 var taktisk, at undgå stemmespild. PSL fik markeret sig som et moderat centrum-højreparti, moderne men uden at bryde med traditioner. Linjen over for den katolske kirke var mindre radikal end fra venstreblokken. De 8-9 pct. i stemmeandel var acceptabel. Før valget var frygtet, at spærregrænsen  på 5 pct. ikke blev klaret.

Det højre-radiale med den stærkt populistiske Korwin-Mikke som frontfigur klarede noget uventet spærregrænsen. Korwin-Mikke har været en stærkt kontroversiel figur i polsk politik- og i Europaparlamentet – lige siden systemskiftet i 1989. At Konventet klarede spærregrænsen ærgrer især Lov og Retfærdighedspartiet, der nu får et mere radikalt højreparti ved sin side. Om nogle af Konventets 11 parlamentsmedlemmer kan lokkes over til PiS kan ikke udelukkes. Det bliver givetvis forsøgt, ganske som Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) vil forsøge at få et par senatorer fra oppositionen over på sin side og således skaffe sig et flertal i Senatet. Konventet fik især stemmer fra frustrerede mænd bosiddende i mindre byer samt, en del unge samt vælgere, der før har stemt på Kukiz-15. Dertil kommer utilfredse, der før stemte på Jaroslaw Kaczynski’s Lov og Retfærdighedsparti.

Det nye parlament bliver i de kommende stensikkert mere levende og således ekstra interesseret for politiske analytikere. Men polsk politik bliver bestemt ikke mere stabilt, heller ikke internt i partierne.