Polens og Ukraines forhold til Israel stadig yderst anspændt
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen/Ukraine/Israel: Polen har i flere år haft et anspændt forhold til Israel, og intet peger i retning af, at forholdet bliver bedre inden for overskuelig tid. For nylig stemte Polen, til Israels vrede, for en FN-resolution gående på, at Israels annektering af palæstinensiske områder skal afprøves ved en international domstol. Som gengæld herfor undlod Israel at stemme for en resolution, der kræver krigsskadeserstatninger fra Rusland som følge af krigen i Ukraine.
Forholdet mellem Israel og Polen blev forværret i 2018, da det polske parlament vedtog en ny lov om Det Nationale Mindeinstitut (IPN), hvorefter det skal være strafbart at påstå, at mange polakker støttede Nazi-Tyskland i forbindelse med jødeudryddelserne under 2. verdenskrig (”Holocaust” paragraffen). Polen beskyldes af mange i Israel og i USA for medansvar for jødeudryddelserne under 2. verdenskrig (Holocaust). IPN-loven blev kritiseret af Israel og USA og måtte ændres.
Israel har beskyldt den polske regering for at lægge hindringer i vejen for, at unge fra Israel frit kan rejse til Polen og besøge fx udryddelseslejrene i Sobibor og i Auschwitz. Konflikterne har skabt diplomatiske forviklinger, herunder hjemkaldelse af ambassadører. Kritikken af Israel har i Polen været særlig iøjnefaldende i de højre-nationale medier. Israels politik under Ukraine krigen har skabt konflikt ikke alene mellem Polen og Israel, også mellem Ukraine og Israel.
Israel har taget afstand fra den russiske invasion, men afvist at sende våben til Ukraine og modtage krigsflygtninge. Sender Israel våben vil Rusland reagere skarpt. Israel har følt sig tvunget til at være i dialog med Rusland på grund af krigen i Syrien, hvor Rusland som bekendt er aktivt til stede både politisk og militært. Rykker Israel nærmere vestlig Ukraine-politik vil Rusland kunne forstærke samarbejdet med Iran, Israels hovedfjende.
Meddelelser gående på at Rusland har brugt droner importeret fra Iran under krigen i Ukraine gav anledning til rygter om, at Israel ville skifte kurs og sende våben til Ukraine, men det er indtil nu blevet ved rygterne. Israel har ønsket, at Rusland lægger en dæmper på Iran. Som svar på Israels bløde Rusland-politik stemte også Ukraine for FN-resolutionen angående Palæstina. Det polske ugeskrift ”Sieci” skriver, at den israelske politik over for Rusland et langt stykke ad vejen skyldtes det store mindretal af jøder, der over de sidste årtier er udvandret fra Rusland til Israel, men ikke har opgivet deres grundlæggende pro-russiske holdninger kulturelt og politisk.
Der er rejst monumenter for Den røde Hær. Den 9. maj, sejrsdagen i Rusland, bliver markeret. Lederen af partiet ”Vort Hjem Israel”, Advigor Liebman stammer fra det der i sin tid blev betegnet som sovjetisk Moldavien. Vesten havde også svært ved at få Israel med til at fordømme den russiske annektering af Krim i 2014. Israel ønsker fredsforhandlinger i Ukraine og har tilbudt at være mægler.