Polens kul mareridt

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Normalt køber polakkerne deres kul til opvarmning i august og september. Lagrene skal være fyldt op, før vinteren sætter ind. Sådan forholder det sig bestemt ikke i år. Under halvdelen af lagrene har kul overhovedet. I Polen fyrer 36 pct. af de private husstande med kull, og 40 pct. får varmen fra kulfyrede værker. Det er lige nu nærmest umuligt at skaffe kul, og prisen på kul er steget dramatisk. Ikke mindre end 28 mio. polakker er berørt..

I maj indførte Polen en embargo på kul importeret fra Rusland, mens andre EU-lande ventede med at gøre det. Det gjorde ondt værre. Den polske embargo har minimal betydning for den russiske økonomi, men rammer polakkerne hårdt. Ministerpræsident Mateusz Morawiecki lovede, at kullet kunne skaffes andetsteds. Men det har ikke været tilfældet og kan måske betyde Morawiecki’ s afgang. Regeringen ved simpelt hen ikke, hvorfra kullet skal købes.

Alene i år har den polske regering brugt 6 mia. for at holde prisen på kul blot nogenlunde i ave. Igangsætningen af gasledningen fra Norge til Polen via Danmark skal i princippet kunne starte i september, men de nødvendige kontrakter er langt fra indgået. Andre lande, Tyskland, Holland og Frankrig eksempelvis, har også brug for den norske gas.

Der kunne være opført langt flere vindmøller, men myndighederne har indført skrappe afstandskrav, mellem 1.5 til 2 km. Atomkraft er planlagt, men har lange udsigter. Varmepumper er meget dyre, koster 30-40.000 zloty (ca. 60.000 kroner ) stykket. Og ledningsnettet kan ikke klare produktion af fotovolt fra private husstande. Kort sagt, de polske problemer med energiforsyningen er dybt alvorlige, men et langt stykke ad vejen selvforskyldte.