Polen og Ungarn går forskellige veje, hvorfor?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Ungarn: Polens og Ungarns efterhånden årelange konflikt med EU har naturligt nok været meget til debat. Et nyt jerntæppe har sænket sig ned gennem Europa, mellem det nye og det gamle Europa. Det afspejles på mange måder. Delingen berører også forholdet mellem det nye Europa og USA. Kun 13 pct. af ungarerne betragter iflg. en undersøgelse fra ”Globsec” USA som vigtigste strategiske partner, 58 pct. peger på Tyskland, og hele 35 pct. på Rusland. Så lav opbakning til USA oplever vi trods alt ikke i andre central- og østeuropæiske lande.

I Slovakiet er USA vigtigste partner for 29 pct., i Bulgarien for 21 pct. , heller ikke imponerende tal. Helt anderledes forholder det sig i Polen. Her er USA vigtigste strategiske partner for 73 pct., Rusland for blot 2 pct., – mod 35 pct. i Ungarn. Ungarn har fordømt den russiske invasion af Ukraine og ydet stor humanitær bistand, men afviser at levere våben og forbyde al import af gas fra Rusland. Sanktioner, siges det, er ”skyde sig selv i foden”. 

En analyse i det polske ugeskrift ”Sieci” forsøger at give svar på, hvorfor Polen har et problem med Ungarn. I forholdet til EU optræder de i langt højere grad enigt. Begge lande er imod en centralisering af magten i Bruxelles og imod en fælles EU politik i flygtningespørgsmål. Her må vi nødvendigvis gå tilbage i historien. Polen har i århundreder været i konflikt med Rusland, tænk blot på delingerne af Polen fra slutningen af 1700-tallet og krigen med Sovjetunionen i kølvandet på 1. verdenskrig.

Ungarn har i historien haft mange konflikter med Rusland, men ikke langvarige krige og besættelser. Woodrow Wilson, USA’s præsident under 1. verdenskrig, er nærmest en helt i Polen, sikrede Polen uafhængighed, mens han i Ungarn forbindes med Trianon-aftalen fra 1920 der berøvede Ungarn store landområder. Stor-Ungarn, kaldt St. Stefan områderne, vækker stadig positive følelser. I 1945 forrådte USA og Europa Ungarn med Jalta aftalerne. Mange i Ungarn mener, at USA også forrådte Ungarn befolkning i 1956, lovede at hjælpe, men afstod fra det.

I Ungarn skelnes der mellem på den ene side Sovjetunionen og på den anden side Rusland som føderation. Under kommunismen var de sovjetiske styrker i Ungarn ikke synlige, holdt sig stort set til kasernerne. Ungarerne, inklusiv Viktor Orbán, er typisk glødende antikommunister, men ikke antirussiske, oplever ikke som de fleste polakker, Rusland som en imperial stat, som en alvorlig trussel mod Ungarns territoriale integritet. Kort sagt spiller også geografi og geopolitik en meget stor rolle.

Ungarn er ikke og har ikke været nabo til Rusland, befinder sig syd for Berlin-Moskva aksen og er mere orienteret mod Balkan end Polen. Hertil kommer økonomiske faktorer, Ungarn får 85 pct. af gassen og 65 pct. af olien fra Rusland. Stik modsat Polen har Ungarn ikke haft de store problemer, når det gælder anlægget af Nordstream II gasledningen i Østersøen. Viktor Orbán havde det bedst med Tyskland, dengang Angela Merkel var kansler. Det samme kan ikke siges om Polen. Her bliver Merkel af mange betragtet som alt for ”Putin-venlig”. Til dette skal føjes Ungarns løbende konflikter med Ukraine, især når det gælder vilkårene for det godt 150.000 store ungarske mindretal i landet (i Transkarpatien), fx når det gælder ret til at bruge ungarsk på skoler i områder med et flertal af ungarere. Ungarn orienterer sig mere mod øst end Polen, ikke alene mod Rusland, også Centralasien og Kina. Orbán ser gerne Trump tilbage i Det Hvide Hus. Det gælder ikke Kaczynski.