Polen og krigen i Ukraine, forsvarsminister Blaszczak i fokus
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: Som frontlinjestat op til Ukraine er der lige nu ekstra fokus på Polen. Landet har af gode grunde engageret sig aktivt og hører til de lande der ønsker en hård linje. Den polske aktivisme så vi også tidligere, fx under Maidan i 2014 hvor Polens daværende præsident Aleksander Kwasniewski var med i de delegation fra udlandet, der forsøgte at mægle og ad den vej standse blodsudgydelserne. Andrzej Duda, Polens præsident i dag, har haft løbende kontakter til ukrainske kollega, Volodymyr Zelensky.
Den russiske invasion i Ukraine har ført til øget sammenhold i både EU og NATO. Weimar-trekanten, samarbejdet mellem Tyskland, Frankrig og Polen, er blevet reaktiveret. Måske konflikten i Ukraine også kan bane vej for et kompromis mellem EU og Polen, der som bekendt har været i løbende indbyrdes konflikt på grund af retsforholdene, mangel på ”rule of law”, i Polen.
Både regeringen og præsident Duda har ”blødgjort” den kontroversielle lov disciplinærdomstolen. Militært har Polen oprustet markant over de sidste år og fået opbygget en ret omfattende militærindustri og et udvidet territorialforsvar. Ukraine-krisen har uundgåeligt forstærket den proces. Forsvarsudgifterne er det største nogensinde siden 1989, er nået 58 mia. zloty (ca. 85 mia. danske kr,). Den professionelle hær er på 113.000, hjemmeværnet (WOT) på 32.000. Indkøb af nye våben er også vokset markant. I øjeblikket beløber udgifterne til våbenindkøb sig til 15 mia. zloty (godt 20 mia. d.kr.) om året. De fleste er købt i USA. Alene over de sidste fire år har Polen indkøbt våben i USA for over 10 mia. dollar. Polen søger at fremstå som en loyal NATO allieret og har amerikanske soldater på eget territorium, siden 2018 haft det såkaldte ”Trump-fort”. Forsvarsbudgettet er mindst på samme niveau med andre større NATO-landes. Dertil kommer landets særlige cyber-armé. Planen er at få skabt en hær på mindst 300.000, en markant forøgelse af antallet.
Polens forsvarsminister Mariusz Blaczscak har siddet på posten i fire år. Som beskrevet i ”Polityka” (9.2022) hører han, stil modsat sin forgænger Antoni Macierewicz, ikke til den højtråbende og udfarende type politiker og har sjældent været involveret i ”beskidte” politiske intriger. Han er 52 år gammel, men med en meget lang politisk karriere bag sig. Tilbage i 2005-2007 var han chef for ministerpræsidentens (Jaroslaw Kaczynskis) kancelli, i årene derefter leder af Lov og Retfærdighedspartiets (PiS) parlamentsgruppe. Da Lov og Retfærdighedspartiet genvandt regeringsmagten i 2015 blev han først indenrigsminister, derefter, i 2018, forsvarsminister. Han gennemførte omfattende personudskiftninger i ministeriet, ryddede op efter Macierewicz. Blaszczak har over alle årene været loyal over for Jaroslaw Kaczynski og nyder derfor dennes tillid.
I 2021 var forsvarsministeriet og dermed forsvarsministeren selv i fokus på grund af flygtningestrømmen fra Hviderusland, der krævede bevogtning og opførelse af hegn og mure for at beskytte grænsen. Nu har vi fået den russiske invasion af Ukraine, som ikke bringer forsvarsministeriet mindre i fokus. Blaszszak har været på tale som ny ministerpræsident og måske snarere som ny præsident, når Andrej Duda’s periode udløber (i 2024). Så længe krigen i Ukraine varer bliver han formentlig på posten.