Polen indfører grænsekontrol

Illustrationsfoto: Zeesenboot

Grænsekontrol ved færgen til Bornholm Illustrationsfoto: Zeesenboot

Polen: Polen vil indføre grænsekontrol, meddeler landets indenrigsminister Mariusz Blaszczak mandag eftermiddag, skriver Polskie Radio.

Polen vil genindføre kontrollen på alle polske grænser og vil kontrollere alle, også EU borgere ved deres indrejse til Polen.

”Vi ønsker ikke nogen kompromiløsninger. Polens sikkerhed er vigtigst. Vi ønsker ikke at blive fanget af ideologier og af politisk korrekthed, siger Mariusz Blaszczak.

Han mener ligeledes, at landets tidligere regerings beslutning om at tilslutte sig fælleseuropæiske flygtningekvoter, som forpligter Polen til at tage imod 7.000 flygtninge, var forkert.

Polens premierminister Beata Szydlo sagde mandag, at situationen omkring flygtningekvoter har ændret sig siden angrebene i Paris. Polen er ifølge hende ikke parat til at tage imod 7.000 flygtninge, skriver nyhedsbureauet AP. ota

Share This