Polen har også ret til at forsvare sig mod Holocaust løgne.

Af Jimmi Eklöv, højskolelærer

Polen: Når man i de danske mediers ledere og kommentarer læser og hører den ensidige negative stillingtagen til Polens anti-holocaust lov uden virkelig at gå i dybden og når man hører kommentarer om at ”Polen vil fornægte historien” eller beskyldninger der er værre, så undrer jeg mig. Først og fremmest fordi jeg aldrig har set loven direkte citeret (kun her på Mr. East) men kun omtalt. Måske skyldes mediernes negative omtale fordi dem der skriver artiklerne og kommentarerne, ikke selv har læst loven. Det er i hvert fald den fornemmelse man sidder med, for lovsteksten kan på ingen måde eller i hvert fald meget tvivlsomt bruges til at undertrykke nogen sandhed. Snarere tværtimod. Loven som er vedtaget i Polen lyder i sin enkelhed sådan: (citeret fra Mr. East)

“Den der offentligt og i modsætning til fakta tilskriver den polske nation og den polske stat ansvar for forbrydelser, der blev begået af Det Tredje Rige eller andre forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, bliver straffet med bøde eller fængsel op til tre år. Samme straf vil gælde ”bagatellisering af det egentlige ansvar af gerningsmændene til disse forbrydelser. ”

Det springende punkt i loven for kritikerne er altså ordet nation som nogle af lovens kritikere mener kan misbruges til at forhindre folk i at nævne enkelte civile polakker som gerningsmænd til forbrydelser under krigen. Det afviser den polske regering som nu dog også har sendt loven til forfatningsdomstolen for at være på den helt sikre side juridisk.

Lovens har sin baggrund i en stigende tendens i internationale medier og andre sammenhænge at forbinde de tyske KZ og udryddelseslejre med Polen. Senest ved at tysk stats TV- ZDF kaldte udryddelseslejren Sobibor, en ”polsk udryddelses lejr” Noget som vagte anstød i Polen, både hos tidligere KZ fanger og hos de polske borgere generelt og noget som man bad ZDF om at rette, men som de ikke umiddelbart var villige til. Denne stigende tendens til at ville inddrage Polen i ansvaret for de organiserede forsøg på udryddelse af det jødiske folk og kultur vil Polen på ingen måde have siddende på sig. Ligesom der findes loven om Holocaust benægtelse i en del lande, så vil Polen også have lov til forsvar mod det løgn, at Polen skulle have nogen forbindelse til denne horrible forbrydelse.

Man kan selvfølgelig være idelogisk uenig i om at man skal lave en lov på området, men er man imod loven så skal man egentlig også være modstander af lovene om Holocaust benægtelse i andre lande, vil jeg mene. Polen har i mine øjne dog al ret til at forsvarere sig mod at blive forbundet med naziregimets lejre og udryddelsesprogram program. Polen og det polske folk var nemlig selv en del af det udryddelsesprogram og selv blev udsat for det nazistiske tyske regimes mest bestialske nazi-ideologiske politik. Ifølge United States Holocaust Memorial Museum blev der mellem 1939 og 1945 myrdet mere end 1,9 millioner ikke-jødiske polakker. Derudover blev op til 1,5 millioner polske borgere sendt til Tyskland på slavearbejde. Hvor mange af dem også døde. Derudover blev mere end tre millioner jødiske polske borgere myrdet i Holocaust.

Noget jeg ofte også støder på, når jeg debatterer med mange danskere er at der var og er en udbredt antisemitisme i Polen og derfor var de nok medskyldige. Hvilket er helt ved siden af.Hvis der virkelig var denne udbredte antisemitisme i Polen, hvordan stemmer det så overens med at Polen var det land i Europa, hvor der før 2 verdenskrig boede flest jøder?   Som havde en jødisk religion, kultur og forretningsliv der blomstrede?  Noget man kan se på det nye fine jødiske museum i Warszawa. Holocaust var helt og aldeles tyskernes værk.

Jeg opfatter også, at de fleste danskere er også mere eller mindre uvidende om den enorme destruktion, som Polen blev udsat for. Ikke bare i materiel forstand hvor Warszawa 1944 efter den helt unikke og heroiske Warszawaopstand, bevidst blev jævnet med jorden af de tyske tropper ved en bevidst og nøje planlagt aktion fra tyskerne side. Warszawa skulle forsvinde fra jordens overflade. Men også i åndelig og menneskelig forstand hvor det samme skulle overgå det polske folk, dets kultur og sprog, som fra dag 1.af nazistenes besættelse skulle udryddes.

De fleste danskere har også lært i skolen, at krigen startede den dag tyskerne gik ind Polen og England og Frankrig erklærede Tyskland krig. Men der skete ikke noget dengang, der kom ingen tropper til Polens hjælp. Polen kæmpede alene og blev tilmed angrebet fra øst af Stalin også.

Derfor er det også helt absurd i mine øjne at polakkerne som folk skal læse og se i danske og andre medier at de på en måde var medskyldige og ansvarlige for Holocaust. Sandheden er faktisk den, at i modsætning til de fleste andre lande, som Tyskland havde besat under krigen var der ikke noget parti eller nogen organisation der hjalp tyskerne eller var nazi-kollaboratører.

Ja, selvfølgelig var det var enkelte brodne kar og landsforræderier, som i alle lande Det benægter polakkerne heller ikke. Heller ikke med den nye lov. Men der var ingen lokale SS enheder i Polen eller frivillige som der var i de fleste andre lande der var tysk besatte. Lad mig bare nævne Albanien, Belgien, Estland, Finland, Frankrig, Ungarn, Letland, Norge, Rumænien, ja også i Danmark. Hvor mere end 6000 meldte sig til Frikorps Danmark. Selvom vi meget gerne helst glemmer det og kun med stolthed med rette fokuserer på at vi reddede de danske jøder. Vores regering samarbejdede også officielt med naziregimet endda så meget så vores egen statsminister gik i radioen og opfordrede danskerne om at angive danske borgere der bekæmpede tyskerne. Kun de heltmodige mennesker civile som aktive i den danske modstandsbevægelse var med til at rede Danmarks ære.

Men hos polakkerne var der ingen der samarbejdede. Heller ikke regeringen som snare tværtimod udsendte advarsler til folk der samarbejdede med tyskerne om at de ville blive dømt den hårdeste straf. Dette gjaldt også folk der angav jøder eller udnyttede deres situation til fx at stjæle fra dem. Man oprettede også fra den polske undergrundsregering en helt afdeling der kun skulle hjælpe det polske jøder – Zegota. Her reddede man titusinder fra døden. Underforstået med risiko ikke bare for eget liv, men for hele ens familie. For tyskerne havde dødstraf for at hjælpe jøder ikke bare med flugt, men bare ved at give dem så meget som et glas vand. Vel at mærke dødstraf ikke bare for den der hjalp, men for hele vedkommendes familie eller  hustand.
Der findes hundredevis af horrible eksempler på at hele familier er blev myrdet af tyskerne bare for at skjule eller hjælpe jøder.

Nej, intet samarbejde med naziregimet fra Polens side. Derimod var der hele polske kompagnier hos de allierede. Lad mig bare nævne, at rigtig mange af de piloter der fløj og kæmpede ved Battle of Britain var polske piloter, ja rigtig mange af de R:A:F piloter der fløj på bombetogter over Tyskland var polske. Selv i Danmark findes der grave for polske piloter der faldt eller blev skudt ned på vej hjem til England fra bombetogter i Tyskland. De polske soldaters indsats ved Monte Casino var også afgørende og det var også polske matematikere og ikke engelske der var de afgørende kræfter der stod bag ved brydningen af Enigma koden, som på mange måder ændrede hele krigens gang. Det var også den polske modstandsbevægelse og regering der via agenter som frivilligt lod sig lade tage til sig fange, for at komme ind i Auschwitz med det ene formål for at kunne rapportere om Holocaust. Den polske regering kunne derfor allerede i 1942 sende en rapport til de allierede om Holocausts horrible omfang. Men de blev ikke troet af de allierede, der foretog sig intet.

Med det mod og de lidelser som er helt enestående og som de polske folk gennemgik under Anden Verdenskrig, er det helt uanstændigt at dette folk nu skal udsættes for sådan en smædekampagne som der foregår i medierne lige nu. Det polske folk har al ret til at forvare sin ære og hæder og skal på ingen måde forbindes med Holocaust. Jeg forstår dog også den israelske reaktion, da det jo selvfølgelig er et meget vigtigt emne for dem også, men jeg er helt sikker på at når Polen og Israelske diplomater en dag mødes, så vil de godt kunne nå hinanden. Det skulle ikke være umuligt.

Lad os håbe det og lad os håbe, at hele denne debat, kan åbne op for at vi aldrig glemmer de horrible forbrydelser som naziregimet begik.