Ad

Polen retter ny kritik mod EU

Jaroslaw Kaczynski og Mariusz_Błaszczak (t.h.) Foto: Piotr Drabik

Jaroslaw Kaczynski og Mariusz_Błaszczak (t.h.) Foto: Piotr Drabik

Polen: Polens nye indenrigsminister Mariusz Blaszczak tager Anden Verdenskrig i brug og retter hård kritik mod EU. Det sker efter, at Europa Parlamentets formand Martin Schulz beskylder Polen for manglende solidaritet i forbindelse med flygtningekrisen, skriver Polskie Radio.Martin Schulz retter hård kritik mod Polen i reaktion på den polske minister for europæiske anliggender Konrad Szymanskis udtalelser. Szymanski sagde i weekenden, at Polen efter terrorhandlingen i Paris ikke ser politiske muligheder for at leve op til forpligtelsen om obligatoriske flygtningekvoter i EU.

Schulz kritiserer Polen for manglende solidaritet og peger på, at Europa viser sin solidaritet over for Polen, når Polen føler sig truet af Rusland.

Schulz udtalelse bliver af den polske minister betegnet som skandaløs fra en tysk socialdemokrat.

”Vi taler i Warszawa, Warszawa blev ødelagt af tyskerne, siger Mariusz Blaszczak.

Han peger endvidere på Nord Stream II gasledning, hvor EU, ifølge ham, ikke har vist solidaritet nok i forhold til Polen, da gasledningen går uden om Polen til Tyskland. ota