Polen får tilsagn om ungarsk støtte

Polens premierminister Beata Szydlo Foto:  Platforma Obywatelska RP

Polens premierminister Beata Szydlo Foto:
Platforma Obywatelska RP

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Polen kan regne med solidaritet fra Ungarn, når det gælder at lette presset på landet udefra på grund af de politiske reformer under den nye regering ledet af Lov og Retfærdighedspartiet.

Begge lande er udsat for pres ude- og inde fra, og det har bragt de to lande nærmere hinanden, uanset meningsforskelle om Rusland-politikken. Det fremgik af Viktor Orbán fælles pressemøde i kølvandet på Beata Szydlo’s besøg i Budapest.

Der var på mødet også enighed om at styrke Visegrad-samarbejdet helt generelt. Økonomisk enedes de to statschefer om anlæg af en ny 4-sporet motorvej for bedre at forbinde polske og ungarske virksomheder.

Om Storbritanniens krav til EU – for at undgå et “Brexit” – var der enighed om at acceptere de fleste af Cameron’s krav, men visse spørgsmål, især spørgsmålet om begrænsning af de sociale ydelser til migranter fra øst, skal dog “drøftes nærmere”.

Orbán og Szydlo satser på, at Visegrad-landene når frem til en fælles holdning til de britiske krav før EU’s vigtige topmøde 18. februar om netop Storbritannien.

Share This