Polen bejler til Hviderusland

Parlamentet i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

Parlamentet i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen/Hviderusland: Polen forsøger, ganske som andre EU-lande og EU selv, at forbedre forholdet til Hviderusland. I hvert fald erklærede udenrigsminister Witold Waszczykowski for nogle uger siden, at han agtede at rejse til Minsk, gerne sammen med en eller flere udenrigsministre fra skandinaviske lande. Men han måtte rejse alene.

Den polske regering – og ikke mindstWaszczykowski selv – er ikke i ”blækhuset” i de andre EU-lande. Under besøget i Hviderusland fik Waszczykowski mulighed for at mødes med oppositionen og repræsentanter for det polske mindretal.

Der blev under møderne også talt om at smidiggøre og fremme grænsetrafikken og dermed samarbejdet mellem Hviderusland og Polen på regionalt niveau.

Som EU ønsker Polen at underbygge Lukasjenko’s forholdsvis uafhængige linje i forhold til Kreml i spørgsmålet om annekteringen af Krim og konflikten i Donbas, så hvad Hviderusland angår, er den polske regering ikke på konfrontationskurs med EU.

Share This