Polakkerne i Irland, – godt integreret, men politisk passive

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Da Polen blev medlem af EU i 2004 opholdt der sig stort set ingen polakker i Irland. Det ændrede sig radikalt næsten dagen efter, for Irland havde på det tidspunkt høj økonomisk vækst og manglede arbejdskraft. I løbet af blot tre år blev Irland med blot 4.7 mio. indbyggere, det tredje mest foretrukne mål for de polakker, der prøvede lykken uden for landets grænser, kun overgået af Storbritannien og Tyskland.

Mange, omkring en tredjedel, havde længerevarende uddannelse. Ønsket var at opnå højere løn, men årsagen kan også have været utilfredshed med de sociale og politiske forhold hjemme i Polen. Højdepunktet var 2007. men kort tid efter, under finanskrisen 2008-09 faldt antallet, fra 200.000 ned til 120.000, stadig et højt tal.

Med Brexit har polakker bosiddende i England fået stigende problemer, her er de fjendtlige holdninger over polakker vokset. Helt modsat, skriver Dominia Pszczolkowska i det polske ”Neewsweek”, er polakkerne i Irland godt integreret, de føler sig sikre og lever et roligt liv. Arbejdsløsheden blandt polakkerne er i gennemsnit ikke højere end blandt irerne, og 13 pct. har fået egen bolig. Der er oprettet polske fritids- og sportsklubber og talrige foreninger for kultur og festivals.

Men der en enkelt undtagelse, polakkernes lave politiske engagement. Hvorfor er polakkerne efter 10 års ophold i Irland så passive? Måske fordi de, modsat i England, føler sig sikre socialt og fysisk. Iflg. reglerne kan de stemme og stille op ved lokalvalg og også stemme ved polske parlamentsvalg. Øjensynligt har de taget deres modstand mod politik med sig fra Polen.

Blandt polakker i Irland der stemte til parlamentsvalget i Polen i 2015 stemte flest på det højrepopulistiske Kukiz-15, efterfulgt af Lov og Retfærdighedspartiet og Janusz Korwin-Mikki’s parti (i dag ”Konventet”). Men kun 9.000 polakker stemte overhovedet.

Blandt de 949 personer der fik plads i de lokale råd i Irland ved sidste valg var der kun tre udlændinge; de var Den Demokratiske Republik Congo, Moldova og Sverige, ikke fra Polen. De udlændinge der vælger at stille op tager typisk først beslutningen herom kort før valgenes afholdelse.

Ved lokalvalgene i England i maj opstillede 118 med polske rødder, heraf blev de 14 indvalgt. Det højere tal kan skyldes den stigende usikkerhed efter Brexit, som motiverer flere til at stille op og opnå indflydelse.