Peter Jakab forlader Jobbik

Illustrationsfoto: Beroesz


Ungarn: Peter Jakab er fortid som leder af det ungarske højreparti Jobbik. I sidste uge forlod han sit parti. Han blev partiets leder i januar 2020 og genvalgt på posten i maj i år trods stor tilbagegang for partiet ved valget i april.

2.juli blev Marton Gyongyosi valgt til ny formand. Han er ikke uden “lig i lasten”. Det var ham, der i 2012 erklærede, at tiden var inde til at få udarbejdet en liste over, hvor mange jøder, der er i parlamentet og i regeringen. De kunne udgøre en sikkerhedsrisiko, mente han.

Under Jakab har Jobbik bevæget sig længere mod den politiske midte, er blevet et “folkeparti”. Ved valget i april var Jobbik en del af en koalition af 6 partier i opposition til Fidesz. Koalitionen rummede også Socialistpartiet og Demokratisk Koalition (DK), der ledes af den politisk kontroversielle eks-præsident Ferenc Gyurczany. Jakab vil indtil videre være uafhængigt medlem af parlamentet. Han har ikke opgivet at gøre politisk karriere. søren.riishøj

Share This