Penge skal lokke veluddannede slovakker hjem

Illustrationsfoto: Stevy 76

Illustrationsfoto: Stevy 76

Slovakiet: Tusindvis af euro skal lokke slovakiske videnskabsmænd og andre højtuddannede slovakker tilbage til Slovakiet. Det skriver den tjekkiske nyhedsserver Novinky.Som en del af projektet vil unge op til 30 år, som har studeret ved et udenlandsk universitet, kunne få betalt deres uddannelse i udlandet med op til 10.000 euro, mens ældre veluddannede kan få op til 50.000 euro, hvis de altså vender hjem til Slovakiet.

I begge tilfælde vil de få halvdelen af beløbet efter en indgået arbejdskontrakt i Slovakiet og den anden halvdel efter det første år i jobbet.

Projektet, som er blevet til i samarbejde mellem det slovakiske undervisningsministerium og finansministerium, har fået navnet ”Retur hjem” og har for de kommende tre år et budget på en million euro (7,5 millioner kroner).

Formålet er at bremse tendensen, hvor veluddannede slovakker forlader landet til fordel for højere løn. ota

Share This