På besøg i Mir

Af Uffe Gardel

Foto: Uffe Gardel

Hviderusland: “Mir” betyder fred på russisk, og det kan også betyde verden. Og fredeligt er der i dag i den lille by Mir. Særlig fredeligt er der ved den lille synagoge.

Den er slet ikke synagoge mere, selv om to tredjedele af Mirs indbyggere før Anden Verdenskrig var jøder. Byen var også hjemsted for en berømt jeshiva, en talmudskole.

En stor del af de studerende blev på mirakuløs vis reddet og kom til New York, de fleste ad en betydelig omvej. Efter den sovjetiske besættelse i 1939 flyttede man skolen til Litauen, og da tyskerne kom i 1941, sørgede en modig japansk diplomat for at udstede visa i hundredvis.

Efter at par år lukkede japanerne jeshivaen, som fik lov i stedet at flytte til det japanskbesatte Shanghai. Herfra kom den i 1947 til New York, lige i tide til at undgå endnu en kommunistisk besættelse. Tilbage i Mir er der kun stilheden. Den romersk-katolske kirke ligger her endnu, og slottet Mir, som tilhørte polske adelsfamilier. Begge bygninger fortæller, at dette engang var Vesteuropa.

Mir lå i vores naboland Polen, og når der blev spillet op til dans i riddersalen på slottet, var det samme slags musik som hørtes på de danske herregårde. Det er længe siden nu, og i dag er det kun turister der går hen over dansegulvet, forsigtigt med blå plasticovertræk over deres sko.