Østrigs præsident bruger fejlagtigt Danmark til forslag om, at østrigske kvinder skal bære tørklæde
Østrig: “Hvis jeg husker rigtigt, viste danskerne under den tyske okkupation under anden verdenskrig solidaritet med deres jødiske medborgere ved at bære davidstjernen.”
Sådan sagde Østrigs præsident Alexander Van der Bellen, da han i sidste uge foreslog, at østrigske kvinder i solidaritet med deres muslimske medborgere burde gå med tørklæde i en dag om året. Van der Bellens forslag blev bemærket i de fleste verdens medier og har vakt en livlig debat i Østrig, men det amerikanske dagblad Washington Post peger på, at Van der Bellens sammenligning med Danmark oven i købet er helt forkert.
Der er ifølge Washington Post ingen informationer om, at danskerne på denne måde viste deres solidaritet med de danske jøder. Det amerikanske dagblad bakkes op at den østrigske avis Kronen Zeitung, som understreger, at danskere i mange tilfælde hjalp deres jødiske medborgere med at flygte fra landet, men ikke på nogen måde har vist solidaritet med jøderne på den måde, Van der Bellen siger.
Alexander Van der Bellen har ifølge Washington Post efterfølgende forsøgt at bagatellisere hele sagen.
“Det ville være dejligt, hvis vores største problem ville være at bære tørklæder, sagde han blandt andet under sit besøg i Slovakiet. ota