Østrig begrænser børnepenge for borgere fra andre EU lande

Illustrationsfoto: Wikimedia Commons

Østrig: EU borgere som arbejder i Østrig, men hvis børn ikke bor i Østrig, vil ikke længere få østrigske børnepenge. Udbetalingerne bliver tilpasset til niveauet i arbejdernes hjemland. Det er indholdet af et lovforslag vedtaget af den østrigske regering onsdag, skriver østrigske medier.

Loven forventes at blive vedtaget af det østrigske parlament efter sommerferien og vil træde i kraft fra næste år. Den nye lov vil især ramme arbejdere fra Ungarn, Slovakiet, Polen, Rumænien og Bulgarien, som arbejder i Østrig. Den nye lov forventes at spare Østrig for omkring 100 millioner euro. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt loven ikke strider imod EU lovgivning. Europa Kommissionen har varslet, at den vil undersøge den.

Østrigs præsident Alexander Van der Bellen har kritiseret lovforslaget, som ifølge ham kan betyde, at Østrig risikerer at miste en del udenlandsk arbejdskraft, heriblandt i sundheds- og plejesektoren, hvor op imod 40 procent af de ansatte er fra udlandet. ota

Share This