Orbán i nye angreb mod EU: Det liberale demokrati er ikke længere et demokrati

Viktor Orbán Foto: European People’s Party

Ungarn: Viktor Orbán fortsatte lørdag i sin tale til det ungarske mindretal i Rumænien sit korstog mod de personer, han kalder for europæiske eliter, skriver ungarske medier.

Ifølge Viktor Orbán er det liberale demokrati vendt om på hovedet og er blevet ”liberal ikke-demokrati”

”Liberalismen eksisterer, men er ikke et demokrati, siger Orbán, som mener, at de vesteuropæiske lande er i fuld gang med et forsøg på at begrænse ytringsfrihed og indføre censur.

Hvert europæisk land skal ifølge Orbán have ret til at beskytte sin kristne kultur og afvise ”multikulturalismens ideologi.”

Viktor Orbán gav endvidere udtryk for, at europæerne ved EU valget næste år vil give udtryk for deres holdning til de europæiske eliter og deres måde at klare migrantkrisen på. ota

Share This