Øst- og Centraleuropa – de seneste økonomiske fremskrivninger for 2022 og 2023

mreast_dk 17/11/2022 10:24

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Øst- og Centraleuropa: Krigen i Ukraine har frem til oktober ikke haft så store negative følger for de central- og østeuropæiske landes økonomier som ventet lige efter krigens udbrud 24. februar. Det konstaterer Wiens Institut for Internationale Økonomiske Studier (WIIW) i en analyse fra oktober. Vi vil opleve vækst i 2022, men antagelig et fald i væksten i 2023. Ukraines økonomi er i dyb recession, men tilpasser sig et stykke ad vejen til at fungere som krigsøkonomi. Det økonomiske fald i 2022 i Rusland ser ud til at være mindre end ventet, men den delvise mobilisering af reservister vil få mærkbare negative følger for økonomien sidst på året 2022.

Eskalerer energikrisen og hæves renteniveauet vil de økonomiske udsigter for 2023 uundgåeligt blive forværret. Meget afhænger af udviklingen i den tyske økonomi, EU’s største. Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Polen og nogle af landene på Vestbalkan er i særlig grad afhængige af samhandelen med og af investeringer fra Tyskland. I de central- og østeuropæiske lande der er medlemmer af EU er væksten for 2022 beregnet til 3.9 pct. under ét. På Vestbalkan er der udsigt til vækst på 3.1 og 5.1 pct. i Tyrkiet. I alle tilfælde er der tale om lavere vækst sammenlignet med 2021. Prisstigningerne under ét vil for de 11 central- og østeuropæiske lande der er med i EU, være på 13 pct. i 2022, antagelig noget lavere i 2023.

—————————-

WIWWs prognose for de centraleuropæiske lande:

Tjekkiet:

Alvorlige økonomiske udfordringer, også de kommende måneder. Inflationen vil forblive høj, reallønningerne vil fortsat falde, og industrien kæmper med at få underleverancer. Der forventes en beskeden stigning i BNP på 2 pct. i 2022, med et fald i væksten til blot 1.0 for 2023. Forbrugerpriserne vil i gennemsnit stige med 15.0 i 2022, men forventes at falde til 8.5 pct. i 2023.

Ungarn:

Efter ret høj vækst i 1. halvår af 2022, vil vi opleve et fald. Inflationen vokser, forbrugernes efterspørgsel falder, offentlige investeringsprojekter er opgivet og den indenlandske efterspørgsel går ned. Underskuddet i udenrigshandelen vil stige kraftigt. Problemerne er vokset pga. EU’s sanktioner. Væksten i BNP for 2022 ventes at blive 4.2, for 2023 vil vi måske opleve et fald på 1.2 pct. forbrugerpriserne vil for hele 2022 være 16 pct., i 2023 fortsat på et meget højt niveau, 15 pct.

Slovakiet:

Er hårdt ramt af følgerne af krigen i Ukraine. Væksten i BNP i 2022 vil være beskeden, 1.8 pct., i 2023 beregnet til 0.8 pct. Høj inflation, for hele 2022 på 11.4 pct, i 2023 sat til 8 pct. Faldende reallønninger grundet høje prisstigninger. Betalinger fra EU vil kunne mindske problemerne noget.

Polen

Pæn vækst i 1. halvår af 2022, lavere i 2. halvår. Væksten i BNP for hele 2022 sat til 4.6 pct., for 2023 til 1.7 pct. Stigningen i forbrugerpriserne (inflationen) vil være 11.5 pct. i 2022, 6.5 pct. i 2023. Stigende renter hæmmer investeringerne. Udbetalingerne fra EU lader stadig vente på sig pga. EU-sanktionerne. Stærkt stigende militærudgifter. Stadig problemer med import af energi og metaller.

—————————————————————-

Ukraines økonomi er et kapitel for sig. Iflg. det ukrainske økonomiministerium var faldet i bruttonationalproduktet (BNP) i august måned på 35 pct. og det efter et fald på 40 pct. i andet kvartal. Faldet i BNP for 2022 er beregnet til 33 pct., lidt lavere end tidligere forventet. I 2023 kan vi måske opleve en stigning i BNP på omkring 5 pct. Men tallene for 2023 er meget usikre på grund af krigen. En del virksomheder har genoptaget deres økonomiske aktiviteter, og eksporten af korn er vokset efter aftalerne om etablering af eksportkorridorer. Dertil kommer den økonomiske bistand ude fra, der dækker 60 pct. af budgetunderskuddet. Budgetunderskuddet for 2023 er beregnet til 20 pct. af BNP.

Den delvise mobilisering vil få alvorlige konsekvenser for den russiske økonomi året ud og antagelig også i 2023, hedder det i analysen fra WIIW. Frem til mobiliseringen havde den russiske økonomi vist sig at være mere robust end forventet. Trods de vestlige sanktioner var faldet i BNP på blot 1.5 pct. i årets første 8 måneder. Inflationen faldt til under 14 pct. Den russiske økonomi havde et godt stykke ad vejen evnet at tilpasse sig de nye vilkår takket være højere energipriser samt re-orienteringen af udenrigshandelen bort fra Europa over mod Asien. Faldet i landets BNP er beregnet til 3.5 pct. i 2022, lavere end ventet i sommeren 2022 (7 pct.). Den ”delvise mobilisering” betyder, at hundrede tusinder veluddannede mænd indkaldes til hæren eller flygter ud af landet. Invasionen af Ukraine 24. februar har kort sagt ramt hårdt, ikke kun militært.