Nye toner i Tysklands dilemma omkring russisk gas

Af Michael Skovgaard

Rusland/Tyskland: Tysklands afhængighed af russisk gas har været et centralt punkt i Ukraine-konflikten, og Tysklands og især SPD‘s tøvende holdning over for et stop for russisk gas er blevet kritiseret. Men alt tyder nu på en total tysk kovending.

Især kansler Scholz er blevet kritiseret for sin tavshed, men det første tegn på en endelig stillingtagen kom mandag, hvor SPD‘s fortalere for Nord Stream 2 ikke fik taletid i Forbundsdagen. Og Scholz har endegyldigt erklæret, at et stop for Nord Stream 2 kan blive en realitet.

Ifølge den tyske avis Der Tagesspiegel meddelte den amerikanske regering tirsdag, at man arbejder på en nødplan, hvis Putin skulle lukke for gassen. Den går ud på at sikre Tysklands og Europas energiforsyning med olie og gas fra USA, Mellemøsten – primært Qatar – samt Nordafrika og Asien. Desuden har man bedt Norge om at levere mere gas til Tyskland via Baltic Pipe, men landet har meddelt, at der ikke er yderligere kapacitet. 

New York Times går så vidt som at sammenligne løsningen med den såkaldte luftbro i 1948/1949, hvor Berlin blev reddet af bl.a. USA under den russiske blokade.

Torsdag udtalte den tyske udenrigsminister Annalena  Baerbock (De Grønne) til AFP, at Tyskland har en løsning, hvis de russiske leverancer af gas stopper. Hun nævnte dog ikke, hvad alternativet i så fald ville være. 

Samme dag melder det tyske medie Focus, at der åbenbart foregår forhandlinger bag lukkede døre om det amerikanske initiativ, som menes at blive et vigtigt punkt under det næste energitopmøde mellem USA og EU den 7. februar.

Hvis Rusland lukker for gassen, vil flere amerikanske LNG-tankskibe med kurs mod Fjernøsten blive omdirigeret til Europa. Det er allerede sket i starten af januar. Det kinesiske behov for gas er aftagende ifølge de seneste prognoser,  hvilket indebærer, at Rusland ikke umiddelbart kan forvente at sælge de nuværende leverancer til Tyskland til for eksempel Kina som et alternativ.

Tyskland har ikke selv terminaler til modtagelse af LNG, så det bliver primært Holland, der skal modtage leverancerne. Ifølge eksperter er der ledig lagerkapacitet til over 100 mia. kubikmeter gas, og det vil i høj grad kunne kompensere for de russiske leverancer på 160 mia. kubikmeter årligt.

Hvis det amerikanske initiativ bliver en realitet, er det et afgørende skaktræk over for Rusland. Et andet træk kan blive uddlukkelse af Rusland fra SWIFT. Hidtil har Tyskland strittet imod, men både kansler Olaf Scholz og oppositionslederen Friedrich Merz (CDU) vil ikke længere udelukke det som en mulig sanktion.

Et stop for russisk gas vil således ramme Putin hårdt, og en mulig udelukkelse af SWIFT-samarbejdet bliver kaldt en „finansiel atombombetrussel“ mod Rusland af flere tyske kommentatorer.

Begge sanktionsmuligheder kan således komme i spil, hvis Rusland skulle vælge at invadere Ukraine,