Nye søm i danskernes ytringsfriheds kiste

Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod vil registrere og overvåge danskernes holdninger. Uforeneligt med principperne i et demokratisk samfund

Af Ota Tiefenböck

Debat: Hvem står bag eksplosionerne af Nord Stream 1 og 2? Ingen ved det, i hvert fald ifølge de officielle udmeldinger. Udfra en logisk tankegang kunne flere lande have interesse i det. Det kunne være Rusland, USA og Ukraine m.fl., men nej, vi må ikke mene eller tænke andet, end at det var Rusland. Det mener i hvert fald Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod, som ifølge Politiken “har iværksat en international medieovervågning, der skal kortlægge spredningen af falske påstande”. Påstande om at det kunne have været amerikanerne, der står bag eksplosionerne af Nord Stream 1 og 2, skaber nemlig ifølge Kofod “splittelse og usikkerhed og er et godt eksempel på moderne krigsførelse”. Kofod vil derfor registrere informationer som kunne antyde, at det kunne have været USA. 

De europæiske politikere har bragt os i en situation, hvor vi skal udvise en loyalitet i den nuværende, fortsat mere og mere eskalarede situation i Ukraine, men Kofods initiativ burde alligevel få alarmklokkerne til at ringe hos danskerne. Hans tiltag er nemlig endnu et tydeligt bevis på, at ytringsfrihed i den vestlige verden er under pres. Vi ved ikke, hvad de indsamlede informationer skal bruges til og hvilke konsekvenser de får for de personer, der kommer til at stå på Kofods liste, men hans initiativ minder om de metoder Securitate brugte i Rumænien, Stasi i Østtyskland eller StB i Tjekkoslovakiet før murens fald. At kontrollere og registrere ytringer, der adskiller sig fra den officielle sandhed og ideologi.

Før murens fald blev al kritik af Sovjetunionen og de ledende kommunistiske partier overvåget. Kritikerne af Sovjetunionen, de kommunistiske partier eller den kommunistiske ideologi, blev blacklistet. De mistede deres jobs eller blev smidt ud af studierne, og i værste fald endte de i fængsel. 

I Danmark risikerer vi foreløbigt ikke at ende i fængsel for at påstå eller antyde en holdning, der adskiller sig fra den officielle, men et spørgsmål presser sig på. Nemlig, hvad skal Kofod og andre bruge de indsamlede informationer til? Og hvilke konsekvenser disse informationer får for de personer, som tillader sig at polemisere med den officielle holdning? 

Kofods initiativ er endnu et tegn på, at der blæser nye vinde over Vesteuropa, ytringsfrihedens tidligere bastion. Vores ytringsfrihed er truet, og truslen kommer denne gang ikke udefra, sådan som de europæiske politikere forsøger at overbevise os om. Den kommer indefra, fra vores egne rækker. Ruslands angreb på Ukraine, og en tilgang, som ikke tillader at sætte spørgsmålstegn ved krigens opståen og forløb og den stadig stigende eskalering af krigen uden diplomatiske forsøg, har kun forstærket tendensen og gjort den mere synlig. Det er bemærkelsesværdigt, at europæiske politikere på tværs af politiske skel er enige i, at våben og mere krig, er den bedste måde at løse konflikter på i det 21. århundrede. 

Truslen mod vores ytringsfrihed kommer også fra hovedparten af medierne, som i mange tilfælde har glemt deres vagthundrolle, og ofte ukritisk gentager den offentlige sandhed uden at give plads til holdninger, som kunne sætte spørgsmålstegn ved krigen og skabe en åben diskussion om, hvad der førte til den og hvad der skal til at løse konflikten. Hvis det en sjælden gang sker, er det snarere for at udråbe personen, som ytrer en anden holdning som et fjols eller Putin apologet. 

Truslen kommer også fra de mange selvbestaltede og altvidende debattører på sociale medier, som mener at være i besiddelse af den absolute sandhed, og straks sætter personer med anderledes holdninger end deres egne på plads eller også udråber dem til Putin apologeter. Den offentligt vedtagne holdning er sandheden, som alle skal underkaste sig.

Tendensen med en manglende debat og stempling af anderledestænkende i forbindelse med Ukrainekrisen er foruroligende set ud fra et demokratisk synspunkt. Den er dog langtfra det første tegn på, at vores ytringsfrihed og adgang til fri information er under pres og er blevet begrænset. I de seneste år, har vi oplevet samme tendenser og begrænset debat under coronakrisen, flygtningekrisen, LGBT+ diskussionen m.m.. Ukrainekrisen er blot det seneste skud på stammen. Dog formentlig det mest alvorlige, da det har resulteret i konkrete foranstaltninger til begrænsning af ytringsfrihed og fri information.

Allerede i foråret besluttede EU at blokere flere russiske medier, heriblandt RT og Sputnik. Disse medier, som utvivlsomt er russisk propaganda, er nu forbudt og blokeret i hele EU. En helt absurd situation i et samfund som kalder sig demokratisk, da et forbud af denne type ikke kan opfattes anderledes end et udtryk for manglende tillid til borgernes bedømmelsesevne, intelligens og modenhed. Beslutningstagerne, som de europæiske borgere har vist tillid til ved demokratiske valg, vælger altså at sortere informationer på borgernes veje, og på borgernes veje bestemme, hvad der er rigtigt, og hvad er forkert. 

Jeppe Kofods initiativ er foreløbigt det mest bemærkelsesværdige skridt i den forkerte retning. Nu skal borgere, hvis holdninger afviger fra de officielle eller borgere, der blot udtrykker tvivl, også registreres og overvåges. Helt absurd i et demokratisk samfund. Vi må klart sige fra over for tiltag, som Kofods, og det kommende valg i Danmark er en oplagt mulighed for at gøre det. Ikke blot udvise den samme mistillid til Jeppe Kofod, som Jeppe Kofod udviser til sine medborgere, men også klart markere, at vi ikke vil være med til, at politikerne begrænser vores ytringsfrihed og adgang til informationer.

Share This