Ny venstreekstremistisk sabotageaktion i Berlin – 45.000 husstande uden strøm og varme i op til fem dage

Af Michael Skovgaard

Debat: Lørdag blev dele af Berlin ramt af et strømsvigt efter sabotage i form af et brandanslag mod et centralt højspændingskabelanlæg ved et gaskraftværk. Store dele af den sydvestlige del af byen blev ramt, så 45.000 husstande stod uden og strøm og varme. Flere plejehjem og hospitaler måtte evakueres, og beboerne i området har forladt deres hjem indtil videre.  Skaderne er så omfattende, at de komplicerede reparationer forventes at vare frem til torsdag, hvor elforsyningen muligvis bliver genoprettet. Det er dog tvivlsomt. Da frostgraderne i Berlin besværliggør arbejdet. Indtil videre er det store nødberedskab i gang med hjælp fra forbundshæren og gradvis ibrugtagning af nødgeneratorer.

Søndag tog den venstreekstremistiske Vulkangruppe ansvaret for aktionen. Målet var den fossile økonomi baseret på olie og gas og de velhavende mennesker, som bor i villaer. Det ramte område er et af de mere velhavende i Berlin med mange villakvarterer. Gruppen har undskyldt overfor de ikke så velhavende personer i området, som ikke var målet, men de rige fik som fortjent.

Vulkangruppen har i længere tid været i myndighedernes søgelys i lighed med Antifa-grupperingerne, som har bekendt sig til andre terroraktioner. Senest et anslag mod en elmast tæt på militærkomplekset Adlershof tilbage i september 2025, som også forårsagede et stort strømudfald og skader for flere millioner euro.

Hidtil har det ideologiske grundlag for disse terroraktioner været kamp mod kapitalisme, militær og politi og den bestående orden – den seneste aktion føjer så klimaet til kataloget.

De venstreekstremisiske grupper bliver overvåget af „Verfassungschutz“ på linje med højreekstreme miljøer – og de betegnes som værende mindst lige så farlige, da de indirekte bringer menneskeliv i fare med deres aktioner. Fænomet er ikke nyt. Igennem de seneste knap 15 år har Berlin været plaget af talrige angreb på infrastruktur og virksomheder samt afbrændinger af biler.  Tilbage i maj 2025 blev en transformatorstation i den velhavende bydel Dahlem saboteret. Dengang hed det, at samfundet ikke længere har råd til rige mennesker. Og tidligere har der været et væld af større og mindre sabotageaktioner tilbage fra 2011 og fremefter.

Berlins bystyre er blevet stærkt kritiseret for manglende sikring af kritisk infrastruktur, og byens og delstatens borgmester Kai Wegner (CDU) har fået på puklen for ikke at træde i karakter og vise lederevner efter anslaget. Berlin, som reelt er en selvstændig delstat, regeres af en koalition med CDU og SPD siden 2022 efter flere år med et rødt-grønt styre.

Det store spørgsmål, som har fyldt dele af debatten i de lokale medier, er, hvorfor venstreekstremistisk terror reelt ikke bliver straffet, og hvorfor den ikke bliver fordømt fra venstrefløjens side. Der er generelt ingen kritiske røster eller krav om en strengere kurs fra det selvsamme segments side – det vil sige partierne Die Linke, dele af De Grønne og SPD. Et typisk eksempel på at de ideologiske skyklapper blænder for en reel virkelighed, som der skal tages stilling til. Alt imens har myndigheder, regering og politikere mere travlt med at forfølge personer, der udtaler sig negativt om politikere på de sociale medier og reelt bliver straffet med ransagninger, beslaglæggelse af mobiltelefoner og computere. I mange tilfælde også med klækkelige bøder og i visse tilfælde fængsel. 

Lidt samme tendens har jeg oplevet i Danmark, når emnet er blevet bragt på bane i debatter på sociale medier og i andre sammenhænge. Mange tror fejlagtigt, at De Autonome i Danmark kan sidestilles med Antifa og andre grupperinger i Berlin, og folk er ganske enkelt blevet småfornærmede og har nægtet at anerkende dele af venstrefløjens voldelige adfærd. Det skal så tilføjes, at De Autonome og Antifa i Danmark nærmest er en søndagsskole sammenlignet med de hårde miljøer i Berlin. En anden pudsig tendens i den seneste tid har været automatreaktioner, som gik ud på, at det nok var Rusland, der stod bag sabotageaktionerne, selv om den ekstreme venstrefløjs aktioner i Berlin længe har været et faktum og en kendt sag.   

Den kommende uge vil givetvis give ny næring til debatten om, hvorfor de venstreekstremistiske gerningsmænd reelt slipper uden straf, og hvorfor politi og myndigheder ikke efterforsker med samme nidkærhed som i andre kriminalsager. De første eksempler er dukket op i avisen Die Welt og lokalavisen BZ-Berlin. 

Delstaten Berlin går til valg i september i år. Indtil videre tyder billedet på en mulig ny rød-grøn regering eller fire år mere for den siddende konstellation med CDU og SPD. Siden valget i 2023 er AfD og Die Linke gået markant frem som led den generelle politiske polarisering, mens SPD og CDU går tilbage. Spørgsmålet er så, om denne sabotageaktion eller flere lignende i den kommende tid vil sende flere vælgere i retning af AfD og dermed gøre det vanskeligt at danne en ny lokalregering uden partiet som en del af pakken. Det vil den kommende tid frem mod valget vise.