Ny kinesisk bilfabrik i Kasakhstan styrker Kinas position i Centralasien

Chery Foto: Anonymousfox36

Kasakhstan: Opførsel af en kinesisk bilfabrik er begyndt i Almaty i Kasakhstan. Fabrikken skal ifølge planerne fremstille kinesiske biler Changan, Chery og Haval på licens fra slutningen af ​​2024.

Projektet på 100 milliarder tenge ($216 millioner) vil blive implementeret af Astana Motors, en stor Kasakhstan-baseret bilforhandler, der i øjeblikket arbejder med detailsalg af biler fra Europa, Japan, Sydkorea og Kina. Anlægget har en designkapacitet til produktion af mere end 90.000 enheder om året.

Planen er, at omkring 60 procent af de biler, der skal produceres i fabrikken, skal eksporteres til sovjetlande.

Visionen er ifølge analytikere, at kinesiske bilproducenter skal dominere bilsalget i regionen gennem aggressive priser. I Kasakhstan er regeringen opsat på at gøre sit til at få det til at ske. Biler fremstillet på fabrikken i Almaty vil under et statsstøttet låneprogram blive gjort tilgængelige for køb over en syvårig afdragsperiode uden udbetaling til 4 procent årlig rente. Disse vilkår betragtes som foræring efter standarderne på det nuværende marked.

Bilfabrikken vil styrke den i forvejen stærke kinesiske indflydelse i Centralasien. ota

Share This