Nu støtter flertallet Merkels migrantpolitik

Den tyske kansler Angela Merkel Foto: Aleph

Den tyske kansler Angela Merkel Foto: Aleph

Af Uffe Gardel

Uffe

Et lille flertal af tyskerne – 53 procent – støtter nu kansler Merkels flygtningepolitik.

Det viser et nyt rundspørge som er lavet i denne uge for TV-stationen ZDF, altså efter søndagens landdagsvalg. Det er første gang siden december sidste år, at et flertal er for Merkels flygtningekurs, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Den forrige måling viste kun støtte fra 47 procent. Der er andre målinger som viser endnu lavere pobakning, men det er for eksempel målinger som spørger om folk mener, at regeringen har styr på situationen. I ZDFs måling bliver folk spurgt hvordan  de mener at ”forbundskansler Angela Merkel gør sit arbejde i asyl- og flygtningespørgsmål et” – godt eller skidt. Og 53 procent synes altså at hun gør det godt; 42 procent svarer dårligt.
ZDF-billedeNetop landdagsvalgene har selvfølgelig været enormt omdiskuterede i Tyskland. CDU klarede sig generelt dårligt, og det migrantskeptiske parti AfD tordnede ind med meget høje stemmetal. På den anden side klarede CDU sig også dårligt i Rheinland-Pfalz, hvor delstatens CDU-leder, Julia Klöckner, har distanceret sig fra Merkel. I nabostaten Baden-Württenberg klarede de Grønne sig rigtig godt, og deres leder, Winfried Kretschmann, har støttet Merkels asylpolitik kraftigt.

 

 

Share This