Nord Stream-sprængningerne. Hvad er fakta og hvad er myter? Handler det hele om forsikringen?

Af Michael Skovgaard

Rusland/USA: Sprængningen af de to rørledninger har afstedkommet en del debat. Det har været diskuteret, hvem der har haft et reelt motiv. Her kommer alle parter ind i billedet – både USA, Ukraine, Polen, Tyskland og Norge.

Senest har amerikanerne Seymour Hersh og Jeffrey Sachs kolporteret den teori, at USA stod bag. Umiddelbart en besnærende tanke, som dybest set går ud på, at USA frygtede, at Tyskland ville bukke under for presset og fortsat importere gas fra Rusland. Det var et tema i tysk politik tilbage i september 2022, hvor der var en reel frygt for mangel på gas.  

Hersh‘ påstand er siden blevet pillet fra hinanden af det tyske faktatjekker-organ Correktiv, som har tjekket Hersh‘ påstande. Blandt andet har den danske data-analytiker Oliver Alexander tjekket de norske skibes bevægelser og konkluderet, at de ikke var i nærheden af sprængningsstedet på det gældende tidspunkt. Desuden holder teorien om dykkere og et kompressionskammer heller ikke vand, da der ifølge flere tyske eksperter er tale om en meget stor mængde sprængstof – TNT eller C4 – som umuligt kunne være medbragt af dykkere. 

En anden teori går ud på, at sprængladningerne kunne have været anbragt af russerne i form af rengøringsrobotter i de to rørledninger. Den teori er også tilbagevist at tyske eksperter, som konkluderer, at sprængningerne er sket med ladninger, som var monteret uden på rørene.

Det afgørende aspekt – som ikke har været dækket i den danske presse – er imidlertid forsikringsspøgsmålet. Før sprængningerne var rørledningerne de facto uden værdi for Rusland, hvis der ikke længere blev leveret gas gennem dem. Derfor havde Rusland et indlysende motiv. Det skal også nævnes, at et af de fire rør åbenbart var intakt efter sprængningen. Det betyder, at  Putin måske efterlod en „kattelem“ åben, hvis Tyskland skulle ændre mening. Efter sprængningen har Gazprom tilbudt at reparere ledningerne for igen at kunne levere gas til Tyskland og resten af Europa. Den mulighed er så forpasset nu, da saltvand siden sprængningerne i september 2022 har forårsaget så store  skader på rørledningerne, at de næppe kan repareres.     

Her kommer forsikringen så ind i billedet. Hvis det kan bevises, at Rusland selv har sprængt ledningerne, bliver forsikringsummen ikke udbetalt til ejerne af de to rørledninger, hvoraf Gazprom ejer hovedparten. Men hvis det kan bevises, at det var en fremmed stat eller en terrorhandling, kan der blive tale om udbetaling er forsikringsummen, som i danske kroner drejer sig om et milliardbeløb.   

Her fem måneder efter sprængningerne er der ikke kommet afgørende oplysninger frem fra hverken den danske eller svenske regering. Sprængningerne fandt sted tæt på Bornholm på 70 meters havdybde.

Sagen er tilsyneladende blevet mørklagt, da ingen har en interesse i at få kortlagt forløbet. Bortset fra forsikringsselskaberne og divese genforsikringer herunder Lloyd‘s.