NATO bekræfter russisk militær i Østukraine

Lastbilerne, som er blevet set i området omkring Donetsk i går.  Foto: Donbas

Lastbilerne, som er blevet set i området omkring Donetsk i går. Foto: Donbas

Ukraine: NATO bekræfter nu de formodede russiske troppebevægelser i Østukraine, sådan som rapporteret af OSCE i løbet af de seneste dage. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP. SE EN VIDEO

”I løbet af de sidste to dage har vi set de samme ting, som OSCE rapporterer om. Vi har set konvojer med russisk udstyr, primært russiske kampvogne, russisk artilleri, russisk luftforsvarsvåben og russiske tropper trænge ind i Ukraine, ” siger den amerikanske general Philip Breedlove ifølge AFP.

Det ukrainske militær forventer, at de prorussiske separatister vil i løbet af den kommende tid intensivere deres angreb på ukrainske stillinger. Den ukrainske forsvarsminister Stepan Poltorak siger, at det ukrainske militær har situationen under kontrol, men at, det er nødvendigt at forberede sig på nye kampe.

Separatisternes nyhedsbuerau Novorossija Today melder om nye kampe især i og omkring Donetsk og byerne Avdeevka og Gorlovka. ota

http://youtu.be/fwSgMF8Erh8

Share This