NATO afviser Rusland, vil ikke give garantier om ikke at optage Ukraine

Jens Stoltenberg ved pressekonference i Nato topmøde i Warszawa sidste år Foto: NATO

Ukraine/Rusland: NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg afviser Ruslands krav om garantier for, at NATO ikke bliver udvidet mod øst, dermed garantier om, at Ukraine ikke kan blive optaget i NATO, skriver internationale medier som referer fra Stoltenbergs møde med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij i Bruxelles.

“Vi vil ikke gå på kompromis med Ukraines ret til at vælge sin egen vej, vi vil ikke gå på kompromis med NATO’s ret til at forsvare og beskytte alle allierede, og vi vil ikke gå på kompromis med NATO’s partnerskab med Ukraine,” sagde Stoltenberg.

Rusland har i går anmodet NATO om at give landet garantier for, at NATO i den kommende tid ikke bliver udvidet mod øst.

NATOs udmelding vil formentlig eskalere den allerede anspændte situation på den ukrainske grænse. Derudover godkendte det ukrainske parlament tirsdag en militærøvelse med udenlandske tropper på ukrainsk territorium i 2022. ota

Share This