Mr.Easts 7 års fødselsdag, idealisterne fortsætter deres sisyfosarbejde

Af Ota Tiefenböck

Det er i dag 7 år siden, at Mr.East blev lanceret. En fødselsdag er normalt en glædelig begivenhed og hos Mr.East glæder vi os naturligvis også over at have eksisteret i 7 år. I 7 lange år, i 2.555 dage, har vi forsynet det danske mediemarked med nyheder fra Øst- og Centraleuropa, Balkan, Kaukasus og Centralasien. Dag efter dag og mere eller mindre uden at springe en eneste dag over. Det er d.d. blevet til 11.595 artikler, og det er i sig selv noget at være stolte af.

Vi må dog også konstatere, at vi foreløbigt ikke har været i stand til at gøre Mr.East til økonomisk selvbærende projekt. Alt tyder på, at det ikke kan lade sig gøre i Danmark, hvor nogle får mediestøtte fra staten, mens andre må klare sig uden.

Vi har mediestøtte i Danmark hvis formål er at sikre demokratiet og mediernes uafhængighed og pluralitet. Alligevel er det kun nogle ganske få udvalgte medier som får den. Hovedparten af disse medier har i virkeligheden ikke brug for mediestøtte, da de i forvejen har en velfungerende forretning og har ganske vellønnede medarbejdere i deres top. Det er også tvivlsomt, hvorvidt mediestøtten sikrer mediernes pluralitet. Umiddelbart og med nogle ganske få undtagelser, vil jeg vove at påstå, at de danske aviser mere eller mindre skriver det samme. Især når det handler om udlandsstof, hvor aviserne kun har ganske få journalister med forstand på de lande de skriver om og blot overtager hvad Ritzau eller andre nyhedsbureauer skriver. Det mest paradoksale ved mediestøtte er dog, at aviserne, selv med denne mediestøtte, er så dyre, at almindelige mennesker ikke har råd til at købe dem og at de danske aviser er nogle af Europas absolut dyreste.

Manglende mediestøtte er dog langtfra den eneste udfordring. Den formentlig største udfordring er den generelle uvilje, vi møder fra de såkaldte progressive kræfter på sociale medier. Nogle af disse personer har besluttet sig for at stemple Mr.East som et reaktionært, xenofobisk, manipulerende og endda et prorussisk medie. Det interessante er, at hovedparten af disse kritikere alligevel læser Mr.East, altså uden at stå ved det. Samme gælder en del journalister, som kun ganske sjældent citerer Mr.East. Med i historien hører, at ingen af Mr.East kritikere har kunne angribe Mr.East på grund af manglende fakta. Deres kritik skyldes kun, at vi bringer historier som ikke passer sammen med mediernes mainstream og deres ensrettede holdninger.

Deres fordømmelse på den ene side og skjult interesse på den anden er interessant, men ikke mærkelig. Der findes nemlig ikke et bedre medie i Danmark, hvis man ønsker at vide noget om Øst- og Centraleuropa og om Tyskland, hvor Michael Skovgaards rapportering også er i særklasse. Mr.East har ganske enkelt den største ekspertise, når det handler om lande i vores dækningsområde.

Det lyder underligt at arbejde gratis i 7 år. I et kapitalistisk samfund, hvor alt bliver målt i penge og hvor det første man spørger om er: hvad får jeg for det. Men vores verden er blevet mærkelig og har brug for nogle særlinge, hvis den fortsat skal bestå. Ensretning og monokultur, som de såkaldte progressive kræfter og højtråbende mindretal forsøger at presse os andre ud i, er ikke vejen frem. NEJ, vi skal ikke alle synes det samme. Derfor er idealisterne på Mr.East parat til at fortsætte og vil fortsætte så længe vi kan. Idealer er nemlig nogle gange vigtigere end penge.