Mr.East Forlag markerer jerntæppets fald, husk at sikre dig en signeret udgave af bogen
I år er det 30 år siden, at Øst- og Centraleuropa blev en del af det demokratiske Europa. Det har vi naturligvis valgt at markere på Mr.East Forlag med flere udgivelser. Den første af dem bliver Mr.Easts chefredaktørs beretning om livet under kommunistisk diktatur ved navnet ”På den anden side af jerntæppet – en tjekkes fortælling og eftertanker om livet under en kommunistisk diktatur”, som udkommer den 4. september.
”De fleste unge mennesker i tidens genforenede Europa kan ikke længere forestille sig, hvordan Europa så ud, inden jerntæppet forsvandt. Ældre, der er vokset op i den frie del af Europa, har ofte forvrængede forestillinger om livet på den anden side af jerntæppet. Hvordan var det egentlig at leve i den ufrie verden? Var det så gråt og kedeligt, som de fleste forestiller sig? Var livet på den anden side virkelig så anderledes end i den frie verden? Var livsværdierne anderledes, end de var i Vesteuropa? Var der overhovedet nogen livsværdier, skriver Ota Tiefenböck i bogens forord.
Bogens forfatter har levet i Tjekkoslovakiet i årene 1957 til 1983 og skitserer i sin bog sin families liv og skæbne i det socialistiske Tjekkoslovakiet. De enkelte kapitler er ledsaget af historiske fakta, som skal give læseren den nødvendige historiske baggrund samt af diverse citater, korte historier og vittigheder om kommunismen og Sovjetunionen. Disse var en slags ventil for befolkningen og en måde at overleve absurditeterne i det kommunistiske system på.
Bogen koster kr. 199,00 og kan kort efter udgivelsesdatoen købes hos alle landets boghandlere og naturligvis direkte hos Mr.East Forlag. Vil du sikre dig en signeret udgave af bogen, kan du gøre det via Mobil Pay til nummer 27 12 94 44, så får du tilsendt bogen gratis dagen efter udgivelsesdagen, dvs. 5.september. Dette tilbud gælder også, hvis du bor i udlandet, bøger til udlandet bliver dog først udsendt 10. september.
Du kan høre Mr.Easts chefredaktør fortælle om bogen den 5. september kl. 11 i programmet Cordua og Steno på Radio 24syv og mellem klokken 14-16 på P1 Kultur.