Moderne kunst på gammel vinfabrik i Moskva

På en gammel vinfabrik i den yderste kant af Moskvas centrum ligger en inspirerende og opfindsom oase, der huser gallerier med moderne kunst, caféer, musikscener og kunstbutikker. Vinsavod hedder stedet på russisk, og det betyder ganske enkelt vinfabrik

Af Tanja Itenov

Rusland: På en weekendtur i Moskva går jagten ind på moderne kunst i et nedlagt fabrikskvarter. Gps’en er slået fra på grund af uhyrlige datatakster, og destinationen ligger desværre lige en spids uden for turistkortet. Vi må derfor improvisere de sidste par gader, og pludselig virker sidegaden en smule skumle.

Vinsavod er målet. Ruslands første og største center for moderne kunst. Vinsavod åbnede i 2007 og har siden sin begyndelse arbejdet intenst for at blive et globalt centrum for moderne kunst. Stedet huser kunst- og filmevents, uddeling af priser, udstillinger af kendte udenlandske kunstnere og unge russiske talenter.

Vinfabrikken ligger i nærheden af Kursk Banegård, og metroen er en let vej hertil. Fra banegården følger man ringvejen mod syd og drejer af efter et par hundrede meter. Væk fra den myldrende trafik og ind i et gammelt industrikvarter, der virker forladt og glemt. Særligt undergangen under jernbanen og de høje mure, overmalet med graffiti, virker lidt dystert. Men der er andre mennesker, der går målrettet ind i det ukendte. Vi følger efter.

Cafe Opfindsomme Mennesker
Og gevinsten er stor. Ved indgangen til Vinsavod ligger Cafe Khitrye Ljudi, som kan oversæter til Cafe Opfindsomme Mennesker. Måske ’Smarte Mennesker’ eller ’Kloge Mennesker’ dækker lige så godt. Men her er opfindsomt.

Vi bliver budt velkommen af en ung tjenerinde, der uden opfordring fortæller os, at caféen ligger i vinfabrikkens oprindelige kantine. Hun taler engelsk og viser os caféens lokaler. Vi sætter os tæt på baren med et lille kik til et livligt og dampende køkken i baglokalet.

Vinfabrikkens bygninger er over 125 år gamle. Det er Moskvas ældste vinfabrik, der blev bygget i 1889. Druerne til produktionen blev transporteret fra Kaukasus og Krim og blev i sin storhedstid under sovjetstyret omdannet til mere end 170 forskellige russiske vinmærker.

I dag er vindueskarmen proppet med bøger og et væld af brochurer om kunstbegivenheder i alle afskygninger fra digtoplæsninger til filmevents. Der er fyldt med gæster. Tre veninder, der ivrigt diskuterer, en mor og datter i lidt mere alvorlig samtale, to tydeligt forelskede unge mennesker, der sidder og tegner, og en flok unge der drikker øl og griner højt.

Caféen byder på varme retter og et stort udvalg af hjemmelavet lemonade og varme drikke, der ifølge hjemmesiden er inspireret af kokkens humør og inspiration fra hele verden. To retter af noget varmt og velsmagende, som vi ikke helt fik oversat, bliver serveret. Dertil dampende varm te med kanel, havtorn, citron og ingefærd. Mætte og varme er vi klar til at indtage vinfabrikkens mange gallerier.

Showroom Transatlantique
Vinfabrikken lukkede da Sovjetunionen brød sammen i 1991. Siden er vinfabrikken blevet overtaget af et byfornyelsesprojekt, og at dømme ud fra samarbejdspartnerne er det pengestærke kræfter, der støtter projektet. Ud over det russiske kulturministerium er også de store russiske tv-stationer og medier på listen.

Den industrielle stemning er intakt i det moderne kunstcenter. Hvælvinger og buer i hallerne og bygningerne er i sig selv et kunstværk. Vi går fra det ene galleri til det næste og må dvæle længe ved antikvitetsgalleriet Showroom Transatlantique. Rummet er belagt med hvide fliser fra gulv til loft og fremstår helt klinisk.

På podierne i rummet er udstillet de smukkeste art deco møbler og genstande i en minimalistisk opstilling, der giver hver genstand sin kunstneriske ret. Et skrivebord så tykt lakeret, at man kan spejle sig i overfladen, og en krystallysekrone, der drager med sit funklende lys. Alle genstandene er fra franske designere fra 1920-1940’erne. Utrolig sofistikeret. En elegant kostode, der matcher lokalet til perfektion, ser en smule op fra sin kunstbog, men inviterer ikke til spørgsmål.

Valeri Chtak’s russiske byer
Anderledes svært er det at slippe ud fra udstillingen i galleriet Vladey Space. Vi kigger ind et sidste stop inden hjemturen. Op af en brandtrappe til 1. sal har den russiske kunstner Valeri Chtak i helt abstrakt stil, nærmest som børnetegninger, malet Ruslands byer én for én.

Hver billede har et bynavn og en lille variation fra billedet ved siden af. Som eksempelvis en ekstra etage på højhuset eller to antenner i stedet for én på taget af højhuset. Nogle har to, andre tre højhuse. Det virker lidt komisk, når de hænger der, alle byerne side om side, næsten ens. Mon der er et skjult budskab? Vi kigger hurtigt rundt og vender om for at går ud. To danske turister på jagt efter moderne kunst i Moskva. Men nej! Vi bliver stoppet af en smuk kunstreceptionist, der lige vil sikre sig, at vi ved, hvem kunstneren er, og hvad det er for billeder, der hænger på vægen.

Retur til Kursk Banegården i aften tågen
Mørket falder på, og aftentågen lægger sig over vinfabrikken, mens vi går tilbage til Kursk Banegård. Hjemturen virker knap så dyster, og vi satser helt hjemvant på en smutvej langs jernbanen.

Tilbage i Moskvas ustoppelige mylder er vi godt tilfredse med en vellykket kunstjagt. Vinsavod er en rigtig god grund til at komme tilbage Moskva. Måske til uddeling af fotoprisen ”Ruslands bedste” i februar eller til den årlige ”Museums-nat-event” i midten af maj