Mit gamle hjemland er nu for alvor et vesteuropæisk land

De smarte værter, naturligvis to mænd og to kvinder, fra det kommende programPece cela zeme” i tjekkisk tv Foto: CT

Af Ota Tiefenböck

Debat: Den 4.1. 2020 sker det! Mit gamle hjemland Tjekkiet træder for alvor ind i det vestlige fællesskab. Den 4.1.2020 begynder nemlig Tjekkiets nationale tv Ceska Televize vise et program ved navnet Pece cela zeme (Hele landet bager), som vi i Danmark kender under navnet Den store bagedyst.

Tjekkiet skal også bage kager og have smarte tv-værter og eksperter, som med en påtaget interesse, smil på læben og naturligvis en stor rummelighed skal vise tjekkerne, hvad der er vigtigt i livet. Konkurrence og forbrug, glæder og sorger og først og fremmest gøre os dummere og dummere, så vi bliver bedre forbrugere.

Programmet er det sidste i rækken af programmer som X-faktor eller Vild med dans, som nu også har bredt sig til de tidligere østblok-lande.

I min opvækst i det “socialistiske” Tjekkoslovakiet blev vi hjernevasket med slagord om kommunisme og Sovjetunionen. I dag er det forbrug og stupid underholdning. Tilværelsens ulidelige lethed har sejret.

Share This