Migrantkrisen: Makedonien mangler hjælp fra EU, problemerne tager til

Foto: Mstyslav Chernov

Foto: Mstyslav Chernov

Makedonien:(VIDEO)Problemerne på den makedonske grænse, hvor mere end tusind migranter er strandet, tager til i styrke. Migranterne forlanger, at de bliver lukket ind i Makedonien og har indledt en sultestrejke, mens flere har syet der læber sammen for på denne måde at protestere imod at blive nægtet indrejse til EU. Det er fortsat mere end tusind migranter, hovedsageligt mænd fra Iran, Kurdistan og Pakistan, der befinder sig ved grænsen. Mange kvinder og børn er taget tilbage til Athen.

Imens klager de makedonske myndigheder over ikke at få den lovede hjælp, der blev stillet til udsigt af EU. Ifølge de makedonske myndigheder har landet kun fået omring 90.000 euro. Det svarer til omkring 20 makedonske denar (ca. 2,50 kroner) per migrant, som har passeret landet.

”Selvom vi flere gange har fået stillet hjælp til udsigt, har Makedonien ikke modtaget nogen form for økonomisk eller teknisk assistance ved migrantkrisen fra EU. Selvom vi spurgte EU om registreringsudstyr til registrering af migranter og flygtninge, har vi ingenting fået. Makedonien har brugt sit eget budget for at klare krisen. Kun på sikkerhedskontrollen og service har vi brugt mere end 10 millioner, siger den makedonske præsident Gjorge Ivanov.

Europa præsident Donald Tusk besøgte Makedonien i weekenden og erklærede, at EU er parat til at hjælpe landet økonomisk, men skal undersøge, hvor meget hjælp, landet har brug for. Efterfølgende vil han diskutere hjælpen til Makedonien sammen med de andre medlemslande, skrive det makedonske nyhedsbureau Meta. ota

https://youtu.be/JOxzg73TCS8

Share This