Migranter i Grækenland marcherer mod Makedoniens grænse
Migrantkrisen: Omkring 80 migranter samledes onsdag i Thessalonikis centrum og begav sig på en march mod den makedonske grænse, skriver The Greek Reporter.
Migranterne, hovedsageligt fra Irak og Syrien, er blevet opfordret til marchen via sociale medier i protest mod en lang ventetid i Grækenland.
Migranterne håber at kunne komme videre mod Tyskland, hvor mange af dem har slægtninge. Der befinder sig p.t. omkring 70.000 migranter i Grækenland, mange af dem strandet efter lukning af den såkaldte Balkanrute i 2016. ota