MH17: Et trist bevis på verdens ulidelige tilstand, objektiv sandhed som en subjektiv konsensus

MH17, venstre side af cockpittet. Kilde: Wikimedia Commons.

Af Ota Tiefenböck

Debat: Rusland præsenterede i denne uge nye ”beviser” for nedskydningen af det malaysiske fly MH17 i Østukraine i 2014, som placerer ansvaret i Ukraine. Det er sket efter en international undersøgelseskommission under Hollands ledelse i maj placerede ansvaret hos de prorussiske separatister og Rusland. Resultatet af undersøgelsen blev iøvrigt afvist af Malaysia. Umiddelbart efter russernes meddelelse tordnede den ukrainske sekretær for Ukraines Sikkrehedsråd Oleksander Turtjinov frem i ukrainske medier og betegnede Ruslands beviser for endnu en omgang fake news. Og midt i det hele inviterer Holland alligevel Rusland til at deltage i undersøgelsen. Er du forvirret? Du er ikke den eneste. MH17 er endnu et klart bevis på, den triste tilstand, verden befinder sig i lige nu og vi kan lige så godt indse, at det formentlig ikke bliver bedre i fremtiden.

Jeg orker snart ikke længere læse om ”beviserne” for, hvem der står bag nedskydningen af det malaysiske fly MH-17, hvem der står bag mordforsøget i Skripal sagen eller eksempelvis hvem demonstranterne i Chemnitz var. Vi får alligevel aldrig at vide, hvem der virkelig har skudt flyet ned i juni 2014, hvem der virkelig står bag mordforsøget på Skripal og hans datter i Salisbury, eller hvem de vrede fremmødte i Chemnitz virkelig var. For blot at nævne nogle af de historier, der hele tiden dukker op og bombarderer os med kendsgerninger af en eller anden slags.

Det sande i historierne vil blive ved med at drukne i subjektive udlægninger baseret på politisk tilhørsforhold. Hver gang den ene side af konflikten præsenterer ”beviser” for det ene eller det andet, bliver den modbevist af den anden side og betegnet som fake news og manipulation. Ens eneste mulighed er at tro på den side, man mest har tillid til eller tilhører rent samfundsmæssigt eller politisk. Men er det virkelig en garanti for, at man så får den sande udlægning af historien? Er det virkelig så enkelt, at hvis man eksempelvis sympatisører med Ukraines europæiske integration, at det partout må være Rusland, der er skyld i det hele, og Ukraine er uskyldig uanset, hvad sagen handler om? Eller hvis man ikke stoler på russerne, at man skal stole på briterne? Næppe helt.

Vi har ikke længere nogen chance for at få vide, hvad der er løgn og hvad er sandhed. Sandhed er i vores tid blevet degraderet til en subjektiv udlægning af virkeligheden. Det sande er, hvad vi beslutter os for som værende det sande, og valget af det er snarere baseret på vores politiske og samfundsmæssige tilhørsforhold, politisk korrekthed eller påstået humanisme, frem for et ønske om at nå frem til det sande. Vel at mærke en subjektiv sandhed, som man skal følge, hvis man ønsker at være en del af det samfund, man tilhører. Stræben efter det sande er blevet erstattet af en kollektiv konsensus. Det sande er, hvad vi beslutter os for er det sande og udfra den herskende synspunkt er moralsk rigtigt. Den objektive sandhed har mistet sin betydning.