Mere end 5.000 migranter forsvundet fra Finland
Migrantkrisen: Mere end 5.000 migranter ankommet i de seneste to år til Finland er sporløst forsvundet fra flygtningecentrene i landet, meddeler den finske radio- og tv-station YLE.
40.900 personer er siden januar 2015 ankommet og er blevet registreret i Finland. Af disse har omkring 11.800 fået bevilget asyl, mens omkring 18.000 fik afslag på deres ansøgning. Flere asylansøgninger er ikke blevet behandlet, da den ankomne person allerede var registreret i et andet EU land.
Ifølge landets migrationsmyndigheder er omkring 5.100 mennesker forsvundet fra flygtningecentre over hele landet uden at informere myndighederne. Det er uklart, hvorvidt disse personer opholder sig i Finland, er taget til et andet EU land, eller er taget tilbage til hjemlandet, oplyser YLE. ota