Mere end 100 dage med demonstrationer i Bulgarien

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Bulgarien: I mere end 100 dage har mange bulgarer været på barrikaderne. Kravet har været enkelt, ministerpræsident Bojko Borissov og generalanklager Ivan Geshev øjeblikkeligt skal træde tilbage. Det fastslår Radosveta Vasileva i en analyse for ”New Eastern Europe” (28.10.20).

Vasileva har taget aktivt del i afsløringer af korruptionen i Bulgarien. Masseprotesterne brød ud, da præsident Rumen Radevs kontor blev ryddet af myndighederne, og to ansatte på kontoret blev arresteret på højst tvivlsomme anklager om embedsmisbrug. Forholdet mellem regering og præsident har været elendigt, været en yderst destruktiv magtkamp. Myndighedernes aktionen og arrestationerne blev af kritikere opfattet som et kupforsøg. I sidste ende blev ”kupforsøget” dog opgivet.

Forholdene i Bulgarien bliver generelt ikke dækket særlig meget af de internationale medier. Det gælder bestemt også de sidste måneders protester. Men forholdene i Bulgarien er mindst lige så slemme som i Ungarn og Polen, om ikke værre. Landet er fra mange sider blevet kaldt en ”mafia-stat” og et ”mafia diktatur”.

På lister over ytringsfrihed har Bulgarien været placeret helt nede på en slem 111. plads. Myndighederne afviser anklagerne og kalder dem ”absurde”. Europaparlamentet (EP) har vedtaget en resolution, der kritiserer regeringen i Sofia for at bryde ”rule of law” og fundamentale rettigheder, fx mediefriheden. Den type resolutioner har imidlertid sjældent haft den store virkning. Vigtigere er, at den kristelig-demokratiske gruppe i Europaparlamentet (EPP) har udstrakt et sikkerhedsnet over regeringen Bulgarien og regeringspartiet GERB, der er en del af EPP gruppen.

Manfred Weber, leder af EPP gruppen, har ligefrem rost Borissov’s indsats for at bekæmpe korruptionen. Og han har ikke været alene om det. Robert Metsola, maltesisk EP-medlem forsøgte for afstemningen i Europaparlamentet (EP) af fjerne henvisninger i resolutionsteksten til Venedig-Kommissionens kritik af forholdene i Bulgarien. Derudover foreslog han, nok så kontroversielt, en formulering om, at demonstranterne i Bulgarien har været ”betalt ude fra” for at gå på gaderne. Den formulering blev ikke vedtaget, men sagen viser, at det ikke er enkelt at komme igennem med kritik.

I forhold til Ungarn og Polen opfører Bulgarien sig politisk ”korrekt” over for Bruxelles; ja landet, EUs fattigste, har indledt proceduren for at blive fuldt medlem af euroen.  Kommissionen udsender løbende rapporter om medlemslandene under den såkaldte ”rule of law” mekanisme. Den sidste rapport er påfaldende ”blød” i formuleringerne om Bulgarien. Protestdemonstrationerne nævnes slet ikke.

Bojko Borisov kan, om end ikke sove roligt om natten, så i det mindste undgå den skarpe meget kritik, der rettes mod Polen og Ungarn. Borisov har da også fortsat arbejdet med at få vedtaget en ny valglov, uanset præsident Radevs veto mod forslagene. Kort sagt, slutter Vasisileva, demonstranterne er på det rene med, at forandringer i Bulgarien skal finde sted af befolkningen selv. Den store hjælp fra omverdenen skal de ikke forvente. Bulgarien betragtes som et ”udkantsland” i EU.