”Marchen mod katastrofen”, interview med Chas W. Freeman om krigen i Ukraine

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Chas W. Freeman jr.(f.1943) regnes for en af de allerbedste Kina kendere i USA. Han var oversætter, da Nixon i 1972 besøgte Kina og senere USA’s ambassadør i Saudi Arabien i 1989-1992, under Golf-.krigen. Han har over årene kritiseret amerikansk udenrigspolitik især over for Kina og Mellemøsten og også Rusland. Han har fx i ”Economist” i februar i år, udtalt, at USA har forsømt at få skabt et fredeligt og gensidigt fordelagtigt forhold mellem USA og Kina, hvilket aftalerne fra 1972 havde skabt gode muligheder for.

I et interview det polske ugeskrift ”Pzeglad” (september-oktober, 2022) udtaler han sig om USA’s politik. Han er alt andet end ”mainstream” i sine holdninger, når det gælder Vestens og frem for alt USA’s politik over for Kina og Rusland. Ikke-mainstream holdninger fra eksperter oplever vi oftere i USA end mange andre vestlige lande, herunder Danmark.

Tilbage i 2009 kritiserede Nancy Pelosi, kendt for sin rejse for nylig til Taiwan, den daværende præsident Barack Obama for at udnævne Freeman til det nationale ”Intelligence Council”. Freeman er bestemt heller ikke populær i Ukraine. Han figurerer på den meget omtalte liste over 78 ”information terrorister” og ”Rusland-agenter”, der udkom for nylig fra Ukraines ”Center for Disinformation” (med)finansieret af NATO.

Freeman konstaterer i interviewet, at den type sorte lister er blevet en del af den nye og yderst barske ”tidsånd” (på polsk: ”znak czasow”). Personer der ikke deler ens egne holdninger er ”udskud”. Den type adfærd burde fordømmes, da der er tale om et groft brud på ytringsfriheden. Det sker dog sjældent.

I interviewet fastslår Freeman, at Kina udadtil optræder mindre provokerende end Rusland. Invasionen af Ukraine den 24. februar skete hurtigt og uovervejet og derfor uforberedt. Kina handler typisk mere overvejet og langsigtet. Det har vi tydeligt oplevet i striden med USA omkring Taiwan. Den konflikt med USA tilbage til 1990erne, da USA brød indgåede aftaler (ét Kina politikken) og inviterede daværende præsident i Taiwan Lee Teng-hui på besøg i USA. Vi glemmer, at Kina er så meget anderledes end USA og Vesten generelt målt ideologisk, politisk og kulturelt. Det har mange i vest svært ved at acceptere. Mange i USA betragter Kina som en ”forbandelse”, som en udfordring mod det globale liberale vestligt styrede hegemoni, mener Freeman.

Landet har eksisteret i 4-5.000 år, grænser op til 14 lande og med grænser til havs op til Japan, Sydkorea og Taiwan. Den amerikanske 7. flåde patruljerer lige ud Kinas kyst. Flere har atomvåben ombord. Det bidrager til, at Kina reagerer hårdt, når Vesten bryder ét-Kina politikken. Kina har 4 gange så mange indbyggere som USA, men kun en tredjedel af USA’s landbrugsareal. Kina har igennem historien oplevet adskillige sultoprør og politiske omvæltninger og er talrige gange angrebet ude fra. Det er på den baggrund fuldt forståeligt, at langt de fleste kineser ønsker en stærk regering, der opretholder orden og sikrer velfærd.

Set fra Kina har Rusland ageret for hurtigt og uovervejet i Ukraine. Men Vesten har et medansvar, har provokeret fx gennem at holde døren åben over for ukrainsk NATO-medlemskab. De vestlige sanktioner ramt Vesten mere end Rusland. De har ikke fået Rusland til at ændre adfærd, har skabt alvorlige økonomiske problemer og på yderst dramatisk vis forandret det globale energimarked. De aftaler der er forhandlet på plads mellem Rusland og Ukraine skyldes ikke Vesten. Vi forsømmer her i Vesten at forholde sig til de nye udfordringer globalt. Den aftale der kom på plads om åbning af havne for eksport af korn fra Ukraine, skyldtes FN og Tyrkiet. Ukraine havde forinden skabt forhindring ved at minere egne havne, for det tilfælde at de skulle blive erobret af Rusland. Krigen i Ukraine og udsigt til krig mellem USA og Kina har skabt frygt, frustration og afmagt. Det hele ligner en græsk tragedie. Demokrati og velstand er truet. Vi er på march mod katastrofen, i værste fald mod atomkrig, siger Freeman i interviewet.