Malgorzata Kidawa-Blonska, ny polsk ministerpræsident?

Malgorzata Kidawa-Blonska Foto: Adrian Grycuk

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Indtil for et par uger siden var Grzegorz Schetyna, leder af det største oppositionsparti Borgerplatformen udset til at blive Polens næste ministerpræsident, skulle oppositionen slå det regerende Lov og Retfærdighedspartiet ved parlamentsvalget den 13. oktober. Men højst overraskende valgte han at trække sig. I stedet blev parlamentsforkvinden Malgorzata Kidawa-Blonska ført i stilling.

I polske medier har naturligvis været ivrigt diskuteret, hvorfor Schetyna valgte at trække sig, og hvorfor valget faldt på den 52-årige Kidawa-Blonska. I ugeskriftet ”Polityka” (37, 2019) giver Malwina Dziedzic sit bud. Meningsmålinger, siger hun, viste at skulle oppositionen have en chance måtte der skiftes strategi. Nye folk måtte bringes på banen. Schetyna havde iflg. meningsmålingerne ikke stor opbakning i befolkningen, hvilket Schetyna selv erkendte.

Ja, Lov og Retfærdighedspartiet yndede hånligt at betegne Borgerplatformen som ”Schetyna’s parti” og ”Schetyna’s koalition” (Borgerkoalitionen, KO). Det er tydeligvis ikke nok blot at føre ”total opposition”, blot kritisere den siddende regering. Der må nødvendigvis lanceres et positivt program, som fænger, ”mobilizacja plus” som det kaldes.

Nye programpunkter er tilføjet, fx ekstra præmier til aktive seniorer, social omsorg, ligeløn, gratis adgang til kunstig befrugtning og mere støtte til iværksættere. Dette at Kidawa-Blonska selv har beskæftiget sig med sociale spørgsmål og kvinders rettigheder kan måske bringe oppositionen mere i offensiven. Til gengæld kan venstrealliancen (SLD, Razem og ”Forår”) måske miste opbakning. Om ”Kidawa effekten” vil slå igennem, får vi at se. Oppositionen optræder ved valget i flere forskellige valgblokke.

De forskellige skandaler bragt i anti-regeringspressen har ikke den store folkelige appel. Den udbredte holdning hos vælgerne er, at ”alle partier stjæler, men denne regeringen deler i det mindste gaver ud”. Den holdning er især udbredt blandt de polakker, der ikke engagerer sig ret meget i politik. De fleste polakker ønsker fred og ro (”normalnosc”), ikke politisk kiv og strid, og frem for alt ønsker de fremgang socialt.

Her op til valget har Lov og Retfærdighedspartiet vedtaget mere støtte til børnefamilier og pensionister og senest også vedtaget at hæve minimumslønningerne. Med valget af Kidawa-Blonska forsøgte Borgerkomiteen (KO) ledet af Borgerplatformen at overrumple modstanderen (regeringen) og indgive den sidste del af valgkampen ekstra dynamik, kort sagt bringe Borgerkomiteen (KO) i offensiven. Selve beslutningen om at skifte kandidat til ministerpræsidentposten blev taget af en snæver kreds omkring partiformanden (Grzegorz Schetyna). 

I 2005 bar var Kidawa-Blonska engageret i lokalpolitik, fra 2005 blev hun medlem af Sejmen, Polens parlament. I syv år stod hun i spidsen for Borgerplatformens organisation i Warszawa. Hun har i sin karriere været regeringstalsperson for regeringen ledet af Donald Tusk. Da Marek Kuchcinski for nogle måneder siden blev tvunget til at forlade posten som formand for parlamentet pga. for et stort rejseforbrug blev Kidawa-Blonska ny forkvinde (”marshall”) for parlamentet, Det job har hun forvaltet godt, uden store konfrontationer og kampe med de forskellige politiske fraktioner.

Kidawa-Blonska’s egen slægt, hendes familiefortid er helt særlig. Den går ligefrem tilbage til to store politiske personligheder i polsk historie, Stanislaw Wojciechowski, Polens præsident fra 1921, aktiv i det daværende polske socialistparti (PPS) og således nært knyttet til den navnkundige Jozsef Pilskudsk. Wojciechowski afløste Gabriel Narutowicz, der blev myrdet. Pilsudski var Polens leder i en stor del af mellemkrigsperioden og dyrkes den dag i dag. En anden i hendes slægt er Wladislaw Grabski, der også var fremtrædende polsk politiker i mellemkrigsperioden, minister og fader til vigtige økonomiske reformer. Modsat Wojciechowski var han på den national-konservative fløj (”Endecja”). 

Skulle Kidawa-Blonska ikke få ministerpræsidentposten, men personligt et flot valg, kan hun meget vel blive oppositionens kandidat ved præsidentvalget i 2020 og udfordre den siddende præsident, Andrzej Duda.

Share This