Makedoniens premierminister under anklage for manipulation af kommende folkeafstemning

Makedoniens premierminister Zoran Zaev Foto: Gouvernement de la République de Macédoine.

Makedonien: Den makedonske opposition rejser en kriminal sag mod landets premierminister Zoran Zaev for køb af stemmer til kommende folkeafstemning om Makedoniens navneaftale med Grækenland.

Oppositionspartiet VMRO-DPMNE har angiveligt afleveret en video til landets statsanklager, hvor Zaev opfordrer til køb af stemmer samt giver udtryk for, at han har lavet en aftale med en forretningsmand om særlige ydelser for medarbejdere som vil stemme ja.

Makedonien afholder en folkeafstemning om navneaftalen den 30. september. Afstemningen ses som afgørende for Makedoniens EU og NATO medlemskab. VMRO-DPMNE samt landets præsident Gjorge Ivanov er imod aftalen og har opfordret til boykot af afstemningen. ota

Share This