Makedoniens parlament vedtager navneaftale med Grækenland for anden gang

Makedoniens parlament i hovedstaden Skopje Foto: Jens Panduro

Makedonien: Makedoniens parlament vedtog torsdag endnu engang navneaftalen med Grækenland, efter landet præsident Gjorge Ivannov, afviste at underskrive den. Parlamentets nye vedtagelse bryder Ivanovs veto af aftalen, skriver makedonske medier.

Navneaftalen blev vedtaget med 69 stemmer i landets 120 medlemmers store parlament. Medlemmerne af det tidligere regerende nationalkonservative parti VMRO-DPMNE har boykottet afstemningen, da aftalen ifølge partiet er ufordelagtig for Makedonien.

Gjorge Ivanov afviste at skrive under på navneaftalen efter det blev vedtaget første gang og har ifølge den makedonske forfatning pligt til at skrive under, efter at den blev vedtaget anden gang. Forfatningen specificerer dog ikke, hvornår det skal ske, og det betyder, at præsidenten i realiteten kan udskyde sin underskrift.

Navneaftalen, som ændrer Makedoniens navn til Republikken Nordmakedonien skal til folkeafstemning, som formentlig afholdes til efteråret. Efterfølgende skal den ratificeres i Grækenland. ota

Share This