Liberland tiltrækker mennesker fra hele verden

Liberlands flag Foto: Liberland

Liberlands flag Foto: Liberlandcka, Liberland,

Serbien/Kroatien/Liberland/Tjekkiet: Liberland, et nyt land mellem Kroatien og Serbien, udråbt af tjekken Vit Jedlicka i 2015, tiltrækker flere og flere mennesker fra hele verden. 440.000 personer har vist interesse for at blive statsborgere i Liberland, rapporterer den tjekkiske tv station Prima.

Landets selvudråbte præsident Vit Jedlicka meddeler, at de første personer vil bosætte sig i landet allerede i år, mens flere kommer til i løbet af næste år. Han regner med, at op til 300 mennesker vil bo i Liberland i 2017, men ser et problem forude den dag landet virkelig bliver anerkendt.

“Spørgsmål er, hvad der vil ske, når Liberland bliver officielt anerkendt og vi begynder at bygge. Vi kan risikere, at 10-20 millioner mennesker vil blive statsborgere og vi skal vælge ud, siger han og tilføjer, at der maksimalt vil kunne bo 120.000 mennesker.

Tjekkisk statsborger Vit Jedlicka sammen med en gruppe tjekkiske aktivister, udråbte et nyt miniland i Europa i 2015. Det nye land hedder Liberland og ligger mellem Kroatien og Serbien. Landet måler syv kvadratkilometer.

Liberland er opstået af et ingenmandsland mellem Serbien og Kroatien.

”Liberland er opstået på grund af en grænseuenighed mellem Serbien og Kroatien. Hverken Kroatien, Serbien eller noget andet land stiller i dag krav til dette land, beliggende på den vestlige side af Donau, siger Vit Jedlicka til den tjekkiske tv station Nova.

Han betegner landet ”terra nullius”, dvs ingenmandsland, og dermed et område, som gør det muligt at udråbe et selvstændigt land. ota

Læs mere om Liberland her.

Share This