Lettere lægger efter vundet ishockeykamp blomster ved Tjekkiets ambassade

Illustrationsfoto: Valentinaua

Letland/Tjekkiet: Ved porten til den tjekkiske ambassade i Riga er siden tirsdag aften blevet lagt blomster og beskeder af typen: “Tak, fordi I gjorde denne dag uforglemmelig.” Grunden til blomsterne er, at det lettiske ishockeyhold besejrede det tjekkiske hold ved VM i ishockey. Det er sket første gang i historien , og som den lokale skik dikterer, lægger letterne blomster foran de besejredes ambassade for at lindre deres smerte efter tabet.

Det er en lokal, næsten rørende tradition, skriver tjekkiske medier. Efter store sejre, ikke kun ved ishockey mesterskaber, går de lokale til tabernes ambassader for at lægge blomster for at lette sorgen og for at vise respekt for modstanderen.

Det tjekkiske landshold tabte 3:4 i forlænget spilletid. Det er de indledende gruppekampe og den tabte kamp får formentlig ingen større betydning for tjekkerne. Letterne kan derimod glæde sig over både sejren og ekstra points som holdet formentlig ikke havde regnet med. ota

Share This