Kroatien medlem af euroen her fra nytår

Illustrationsfoto: Stevy 76


Kroatien: Fra 1.januar blev også Kroatien medlem af euroen og derudover en del af Schengen samarbejdet. Tidspunktet for medlemskab af euroen er ikke det bedste, lyder det fra økonomer. Euroen har mistet værdi over for dollaren. Den Europæiske Centralbank har hævet renten  for at få bugt med inflationen. Det hæmmer uundgåeligt den økonomiske vækst. Kroatiens finansminister Marko Primorac mener dog, at medlemskabet af euroen er det bedste på længere sigt.

Kroatien er nyeste EU medlemskabsland, har været med i EU i nu snart 10 år. De baltiske lande, Estland, Letland og Litauen kom med i euroen i henholdsvis 2011, 2014 og 2015. Siden september har den nu tidligere kroatiske valuta kuna som krævet været stabil i forhold til euroen. Som en del af euroen er Kroatien blevet medlem af Den Europæiske Centralbanks styrende råd og vil i januar skulle ratificere Den Europæiske Stabilitetsmekanisme. I forholdt til Grækenland og Italien, to andre sydeuropæiske EU lande, har Kroatien ført en forsigtig, nærmest konservativ økonomisk politik. Gælden er faldet i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), til 74 pct.

Bulgarien og Rumænien er stærkt utilfredse med fortsat at være holdt uden for Schengen samarbejdet. Bulgarien, EUs fattigste land, satser på medlemskab af euroen allerede i 2024. Det kan dog blive svært pga.den årelange politiske ustabilitet. søren.riishøj

Share This