Kritik af Milos Zeman for at være tavs den 21. august

Foran Tjekkiets Radio i Prag, den 21.august 1968

Tjekkiet: Oppositionen i Tjekkiet, TOP09, ODS og Piratpartiet har her op til 50 årsdagen for Warszawapagtinvasionen i Tjekkoslovakiet den 21. august skarpt kritiseret præsident Milos Zeman for ikke at holde en officiel tale på tirsdag, på årsdagen. Oppositionen mener, at tavsheden siger meget om Milos Zeman som person.

Det er før sket, at store historiske begivenheder skaber konfrontationer, Tjekkiet er ikke en undtagelse fra reglen. De tjekkiske kommunister har det særlig svært med årsdagen. Partiet har reelt aldrig gjort op med den kommunistiske periode.

Partiformanden, Vojtech Filip var forleden ude at sige, at det især var soldater fra Ukraine, der gennemførte invasionen, og at Aleksander Dubcek, symbolet på Pragforåret, to dage før den 21. august kendte til invasionen, men undlod at informere befolkningen. At kommunisterne (KSCM) i dag er “stiltiende” støtteparti til den tjekkiske regering af Babis’ ANO og Socialdemokratiet (CSSD), er også faldet oppositionen for brystet. søren.riishøj

Share This