Krisen i forholdet mellem Polen og Tyskland

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Tyskland: Forholdet mellem Polen og Tyskland har aldrig været harmonisk. Og under den seneste militære og politiske spænding i og omkring Ukraine er det kun blevet værre. Det konstaterer det højrenationale polske ugeskrift ”Do Rzecy” (4. 2022) i en analyse. Det er påfaldende, siges det, at lande langt væk fra Ukraine/Rusland geografisk, Storbritannien, USA og Canada eksempelvis, fører en hård linje, mens Tyskland og Frankrig holder igen.

Det er ikke så mærkeligt, Europa er tæt på konflikten geografisk. Tyskland har egne bitre historiske erfaringer med krige i og omkring Europa. Seneste eksempler er, at Tyskland har nægtet at lade britiske fly med våben til Ukraine passere tysk luftrum, og at Estland ikke må viderebringe tysk producerede våben til Ukraine. En del af våbnene stammer tilbage til DDR-tiden. Argumentet er, at våben vil optrappe konflikten og forhindre diplomatiske løsninger. At den tyske udenrigsminister under sin rundrejse for nylig først besøgte Ukraine og derefter Rusland betragtes som en ydmygelse af Ukraine, konfliktens svage part. De tyske løfter til Ukraine var meget vagt formulerede. Et stop for Nord Stream 2 gasprojektet har reelt ikke været på tale. 

Situationen er ikke bedret, efter at USA under Trump udstationerede amerikanske soldater i Polen (”Trump-fortet”). Højtstående SPD-folk, fx Dietmar Woldke, har udtrykt bekymring over, at amerikanske brigader passerede tysk territorium på vej fra Tyskland til Polen. Modstanden mod at engagere sig militært i konflikten i og omkring Ukraine har bred opbakning i den tyske befolkning Iflg. en undersøgelse fra ”Pew Research Center” i 2015, året efter annekteringen af Krim, var 58 pct. af tyskerne imod brug af Bundeswehr i tilfælde af et russisk angreb på en NATO-allieret. Det tal voksede til 63 pct. i 2020, 47 pct. var enten for eller svarede ”ved ikke”.

Det gør et stærkt indtryk på tyske politikere og på regeringen i Berlin, uanset partifarve. Modstanden mod at engagere polsk militær i konflikten i Ukraine er nu også høj i den polske befolkning. Amerikanske diplomater taler om en ”schweiz’erisering” af Tyskland, om en reelt neutral tysk status. Men den tyske holdning kan genkendes i andre europæiske lande. Mange lande i Europa er internt uenige i spørgsmålet om Ukraine.

Analysen i ”Do Rzeczy” bringer også emnet ind i en historisk kontekst. Frem til 1968 og ikke mindst i 1950érne var der stor opbakning til NATO og USA i Tyskland. Derefter bredte der sig en modstand. Især mange unge betragtede Bundeswehr negativt. Hæren tiltrak mest unge der ønskede en karriere og havde størst appel til unge fra det yderste højre. Militær uddannelse var ikke forbundet med prestige. De pacifistiske holdninger blev stærkere. Den tyske ”blødsødenhed” ikke alene over for Rusland, også over for indvandring var én af følgerne. Tyskland har, siges det, heller ikke udvist forståelse for Polens krav om suverænitet. Sanktionerne fra EU-side og kravet om ”politisk korrekthed” kaldes en EU ”Brejsnev-doktrin”, nu med krav indførelse af et ”liberalt diktatur”.